Så virker nettet igen

Takket være en alternativ rute med hjælp fra Island skulle internetforbindelsen igen virke over hele landet, oplyser Tele-Post

Så virker internettet igen over hele landet. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Efter onsdagens massive internetlammelse over hele Grønland, er forbindelsen for kort tid siden blevet genoprettet.

- Med hjælp fra Island har vi fundet en alternativ rute over England i stedet for over Danmark for vores internetforbindelse, fortæller kommunikationschef i Tele-Post, Sæunn L. Nolsøe.

- Når TDC om forhåbentlig nogle timer har fået genetableret vores almindelige rute, er vi 100 procent oppe at køre igen, selvom det i praksis skulle virke nu over hele linjen, forklarer Sæunn L. Nolsøe til Sermitsiaq.AG.

Tele-Post forventer at kunne komme med detaljerede oplysninger om nedbruddet i løbet af dagen.

Ifølge TDC og KNR mistede Grønland internetforbindelsen i nat klokken 03.41.

Læs "Internetnedbrud skyldes TDC-fejl"

Læs "Grønland er nærmest mørkelagt"

Powered by Labrador CMS