Internetnedbrud skyldes TDC-fejl

Tele-Post har fundet ud af, at onsdagens internetnedbrud i hele Grønland skyldes en fiberfejl hos danske TDC

Store problemer med internettet volder stadig problemer mange steder rundt i Grønland. Foto: Polfoto/Thomas Borberg

Mens der fortsat er internetnedbrud over hele Grønland onsdag formiddag, er der bedring i sigte.

Det fortæller kommunikationschef i Tele-Post, Sæunn L. Nolsøe, til Sermitsiaq.AG:

- Internetnedbruddet skyldes en fiberfejl hos danske TDC, som vi intet kan gøre noget ved. Vi har dog fået oplyst, at TDC arbejder på højtryk for at få internetforbindelsen til og fra Grønland genoprettet, og at de forventer, at der går nogle timer endnu, inden det hele virker igen.

Læs "Grønland er nærmest mørkelagt"

- Til dagligt har vi to internetforbindelser til og fra Grønland, men på grund af det nuværende søkabelbrud ud for Canada, har vi kun én forbindelse, og det er altså dén, der er nede nu, forklarer Sæunn L. Nolsøe.

- Mens TDC arbejder på at udbedre skaden, er vi ved at kigge på en alternativ måde, så vi kan få genoprettet internetforbindelsen.

Sæunn L. Nolsøe gør opmærksom på, at VPN-forbindelser samt fastnettelefoni- og mobilnetværket virker.

Powered by Labrador CMS