FISKERILOV
RG med sammenlignelig soliditet som i 2009
Det offentligt ejede selskab kan risikere at ende som i 2009, hvor soliditeten var på 22 procent og selskabets regnskab var en minus på 196 millioner kroner, og som i 2023 havde en soliditet på 23 procent og et underskud på 259 millioner kroner. I 2009 måtte det daværende Inatsisartut igennem finansudvalget yde 250 millioner kroner i lån og en kapitalforhøjelse på ligeledes 250 millioner kroner.
Det er bemærkelsesværdigt at Royal Greenland ser sig nødsaget til at komme med advarsler om store negative konsekvenser, når Naalakkersuisut har lagt op til uændrede vilkår for Royal Greenland.
Grafik: Royal Greenland
Den kommende fiskerilov er ved at tage sin form. Naalakkersuisut fastholder, at Royal Greenland skal have en særstatus i loven og at der dermed ikke skal ske forringelser i selskabets betingelser for at virke i det grønlandske samfund.
Inatsisartuts fiskeri, - fangst og landbrugsudvalg har spurgt Naalakkersuisut samme spørgsmål som Sermitsiaq og spurgte Naalakkersuisut under pressebriefingen den 23. april, nemlig om der i virkeligheden er tale om en redningsaktion til RG.
"Er grunden til, at man vil give Royal Greenland særbehandling, deres store
gæld?" har udvalget spurgt, og Naalakkersuisut har svaret følgende:
"Nej, baggrunden er Royal Greenland A/S's samfundsmæssige rolle og forpligtelser, samt at selskabet er ejet af hele det grønlandske samfund, og på denne baggrund går det
imod ønsket om spredning af ejerskab, hvis man tvinger Royal Greenland til at sælge
kvoter."
Soliditet på smertegrænse og et rekordstort underskud
Som bekendt har Royal Greenland generalforsamling den 17. maj. Der er allerede fra Naalakkersuisuts side meldt ud, at selskabet kan forvente øgede krav. Blandt andet at selskabet skal varetage sit hjemland mere og at den samlede ledelse skal være bosat i Grønland.
Selskabet selv har bebudet besparelser og radikale ændringer for at vende om på det store underskud.
Men gennemgår man selskabets regnskaber år for år, er det bemærkelsesværdigt, at selskabet nu er ved at bunde igen som i 2009, hvor der måtte en redningsaktion på 500 millioner kroner, primært for at redde selskabet fra at kollapse, men i høj grad også for at berolige banker og finansinstitutter som selskabet havde forpligtigelser til.
Sermitsiaq har forsøgt at få en kommentar fra formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA) om selskabet denne gang kan undgå at få håndsrækning fra landskassen, og for at få svar på hvilke konkrete krav Naalakkersuisut har i sinde at stille overfor Royal Greenland.
Vi vil også gerne have svar på, hvorfor en satsning på Royal Greenland er så afgørende, når private selskaber åbenlyst klarer sig meget bedre end det offentligt ejede selskab, og hvorfor Naalakkersuisut ikke vil forholde sig til fiskeri, fangst og landbrugsudvalgets efterlysning af en eventuel privatisering eller joint venture med fiskere.
I en pressemeddelelse den 3. maj sagde formanden for Naalakkersuisut følgende:
”Naalakkersuisut konstaterer at en stor del af underskuddet stammer fra Royal Greenlands investeringer i Sydamerika. Dette er stærkt utilfredsstillende og Naalakkersuisut forventer derfor at Royal Greenlands nuværende ledelse tager skridt til at rette op på Royal Greenlands forhold og særligt fokusere på selskabets naturlige placering – nemlig Grønland og Nordatlanten”.
Samt:
”Jeg noterer mig at den nye ledelse har taget initiativ til at ændre på strukturerne i virksomheden samt effektivisere organisationen. Jeg forventer derfor at Royal Greenland hurtigst muligt får rettet op på virksomheden samt igangsætter initiativer, der reducerer sårbarheden fra udenlandske investeringer og sikrer fokus på reduktion af gælden samt investeringer i Royal Greenlands virke i Grønland. Royal Greenland ejes af befolkningen i Grønland og skal tage udgangspunkt i dette både, hvad angår produktioner og ledelse og Naalakkersuisut vil til generalforsamlingen komme med sine krav.”
