SAREX 2013

Politifolk om bord forud for katastrofeøvelse

Torsdag aften i Reykjavik gik folk fra Grønlands Politi og Politiskolen om bord på ’Vædderen’ og ’Knud Rasmussen’

Torsdag aften i Reykjavik gik folk fra Grønlands Politi og Politiskolen i Grønland om bord på inspektionsskibet ’Vædderen’ (billedet) og inspektionsfartøjet ’Knud Rasmussen’
Et af forsvarets C-130 Hercules-fly fragtede medvirkede fra Nuuk via Kangerlussuaq til Reykjavik, hvor flyet landede torsdag ved 18-tiden lokal tid
Torsdag aften i Reykjavik gik folk fra Grønlands Politi og Politiskolen i Grønland om bord på inspektionsskibet ’Vædderen’ (billedet) og inspektionsfartøjet ’Knud Rasmussen’ Søren Duran DuusEt af forsvarets C-130 Hercules-fly fragtede medvirkede fra Nuuk via Kangerlussuaq til Reykjavik, hvor flyet landede torsdag ved 18-tiden lokal tid Søren Duran DuusTorsdag aften i Reykjavik gik folk fra Grønlands Politi og Politiskolen i Grønland om bord på inspektionsskibet ’Vædderen’ (billedet) og inspektionsfartøjet ’Knud Rasmussen’ Søren Duran DuusEt af forsvarets C-130 Hercules-fly fragtede medvirkede fra Nuuk via Kangerlussuaq til Reykjavik, hvor flyet landede torsdag ved 18-tiden lokal tid Søren Duran DuusTorsdag aften i Reykjavik gik folk fra Grønlands Politi og Politiskolen i Grønland om bord på inspektionsskibet ’Vædderen’ (billedet) og inspektionsfartøjet ’Knud Rasmussen’ Søren Duran DuusEt af forsvarets C-130 Hercules-fly fragtede medvirkede fra Nuuk via Kangerlussuaq til Reykjavik, hvor flyet landede torsdag ved 18-tiden lokal tid Søren Duran Duus
Offentliggjort

Der ventede rusk og regn og aftensmad bestående af fisk og ris, da forventningsfulde personer fra Grønlands Politi og Politiskolen i Grønland torsdag aften ved 20-tiden lokal tid i Island gik om bord på ’Vædderen’ og ’Knud Rasmussen’ i Reykjavik.

Det skete forud for den store, internationale eftersøgnings- og redningsøvelse ’Sarex Greenland Sea 2013’, som igen i år foregår i Nationalparken i Nordøstgrønland.

I alt 37 personer fra Grønlands Politi og Politiskolen - lige fra politimester Bjørn Bay til politiskoleelever - vil fra nu af og frem til katastrofeøvelsens afslutning fredag i næste uge på en eller anden måde fysisk indgå i øvelsen, hvis scenarie endnu bliver holdt hemmeligt af hensyn til øvelsen.

Efter planen skulle de medvirkende fra Grønland have rejst lørdag formiddag fra Nuuk, men afrejsetidspunktet blev fremskudt i sidste øjeblik, så afgangen i stedet blev torsdag formiddag. Ændringen skyldtes det ustadige vejr i Nuuk, som gør, at forsvarets Hercules-fly kan få svært ved at lette.

Læs "Ny stor redningsøvelse på trapperne"

Øvelsen begynder mandag
Cirka 350 personer er fysisk med i øvelsen mellem Mestersvig og Ella Ø i Kong Oscar Fjord i Nordøstgrønland, mens et par hundrede er med i Nuuk, Reykjavik og Danmark.

I år deltager Grønlands Politi, Beredskabskommissionen, Arktisk Kommando, sundhedsvæsenet, Grønlands Selvstyre, Air Greenland, Rigspolitiet og andre enheder fra Danmark, Island, Canada og USA.

Den internationale øvelse, som blev afviklet for første gang i Nationalparken sidste år, er en del af den SAR-aftale, der er indgået mellem de arktiske nationer.

Årets Sarex-øvelse foregår fra mandag den 2. september til fredag den 6. september. Sermitsiaq.AG har en reporter med om bord på ’Vædderen’, der ligesom 'Hvidbjørnen' og 'Knud Rasmussen' indgår i øvelsen.

Læs alle artikler og reportager fra Sarex 2013

Powered by Labrador CMS