NORDISK SAMARBEJDE

Optøning i Nordisk Råd

Formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA) har sat ord på hvor svært det er for Grønland at blive sat udenfor døren, når Nordisk Ministerråd holder møder og arrangerer internationale begivenheder. Nu ser det ud til, at der nu kommer en optøning. 

De nordiske parlamentarikere har siden 2023 arbejdet med en indstilling til ændring af Helsingforsaftalen. Men om det betyder at Grønland og Færøerne får selvstændige pladser er endnu for tidligt at sige noget om.
Offentliggjort

Parlamentarikerne i Nordisk Råd har i slutningen af juni 2023 etableret en arbejdsgruppe der skal komme med indstillinger til ændring af Helsingforsaftalen af 1962 med senere ændringer.

Indstillinger til Grønlands, Færøernes og Ålands placering i Nordisk Råd

  • at de nordiske landes regeringer ændrer Helsinki-aftalen, så deltagelse i det nordiske samarbejde bygger på ligestilling mellem landene, og at Grønlands, Færøernes og Ålandsøernes deltagelse i det nordiske samarbejde afspejler udviklingen af selv- regering og giver fleksibilitet til at imødekomme forskelle og fremtidig udvikling,
  • eller 

  • at de nordiske landes regeringer undersøger, hvordan Helsinki-aftalen kan ændres for at muliggøre en styrket deltagelse i det nordiske samarbejde for Grønland, Færøerne og Ålandsøerne med hensyn til de retlige rammer, der regulerer forholdet mellem Danmark og Færøerne. og Grønland, henholdsvis Finland og Ålandsøerne.

I går kunne arbejdsgruppen levere sine indstillinger. Deri er "parter til Helsingforsaftalen" særligt interessant for Grønlands og Færøernes vedkommende. Det er nemlig derigennem spørgsmålet om Grønlands og Færøernes placering i rådet er blevet behandlet.

Ser man på indstillingerne til netop dette emne er det ikke svært at se, at der ligger en grundlæggende problemstilling, for arbejdsgruppen måtte komme med hele to indstillinger til punktet (se faktaboks).

Blandet modtagelse

En ting er at de nordiske parlamentarikere kommer med indstillinger, en anden ting er, hvordan ministerrådet arbejder med disse indstillinger. Og nok derfor er formanden for Naalakkersuisut tilbageholdende med en reaktion, mens eksempelvis Doris Jakobsen Jensen (S) jubler over resultatet, som hun kalder historisk skridt.

Formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede (IA) siger i den forbindelse:

- Det er ikke på forhånd givet at vi kan blive fuldgyldige medlemmer af Nordisk råd. Der er en forskel på hvad parlamentarikerne i Nordisk Råd bliver enige om og hvad Nordisk Råds Ministerråd, som også repræsenterer de nordiske landes regeringer, beslutter sig for, men selvfølgelig er vi glade for den optøning, for vi er jo oprigtigt interesseret i at udvikle en tæt kontakt og samarbejde med de nordiske lande.

Nu skal landene i Nordisk Råd behandle sagen

Under Nordisk Råds 76. session i Reykjavik anbefalede Nordisk Råds medlemmer de nordiske regeringer til at forny Helsingforsaftalen. Det betyder, at Helsingforsaftalen bliver sendt til behandling i landene, og at regeringerne via Nordisk ministerråd giver et samlet svar til Nordisk Råd

- Det nordiske samarbejde har brug for en "grundlov", der er i takt med tiden og afspejler det samfund, vi lever i. Vi mener, det er afgørende for et fortsat dynamisk nordisk samarbejde, siger Bryndis Haraldsdóttir, præsident for Nordisk Råd.

Hvornår de nordiske regeringer kommer med deres svar er ikke dateret.

Powered by Labrador CMS