Luften er iskold mellem Grønland og Nordisk Råd

I disse dage afholder Nordisk Råd session i Island, hvor hovedtemaet er "Fred og sikkerhed i Arktis".

Men den mest arktiske del af Kongeriget, Grønland, er ikke til stede på ministerrådsplan. Og det er der en forklaring på:

- Vi behandler vores venner og allierede som ligeværdige venner og allierede. Men de fleste nordiske lande er mere interesseret i at holde Grønland udenfor indflydelse og vi kan ikke tvinge dem, når de åbenlyst ikke er interesseret i en ligeværdigt forhold med os, siger formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA) til Sermitsiaq.

Mette Frederiksen forsøger som Anker Jørgensen ikke lykkedes med

Adspurgt om hvilken effekt, Statsminister Mette Frederiksens appel til Nordisk Råd er ønskeligt for Grønlands Naalakkersuisut, er der ikke meget optimisme at spore hos formanden for Naalakkersuisut i hans svar:

LÆS OGSÅ:

Mette F. vil have Grønland og Færøerne mere med i Nordisk Råd

-  Mens Anker Jørgensen (soc. dem.) var Statsminister (1972-1983, red.) forsøgte han at bløde isen op i Nordisk Råd og i forhold til Grønlands og Færøernes ønsker om ligeværdig samarbejde, men det lykkedes ham ikke at få de øvrige nordiske lande til at stoppe med at behandle de tidligere kolonier nedværdigende, konstaterer Bourup Egede og fortsætter:

- Vi sætter pris på at Statsminister Mette Frederiksen (soc. dem.) i dag i 2024 gør det samme, nemlig forsøger at bryde den efterhånden meget tykke is mellem os og de nordiske lande. Det er på sin plads at Statsministeren handler som hun gør, men jeg må ærligt indrømme at det er meget svært at se optimistisk på at tingene vil forbedre sig. 

Koloniherrementalitet

Et eksempel som formanden for Naalakkersuisut fremhæver er at Grønland må affinde sig i at blive udelukket fra møder, også i sager som Grønland har hjemtaget, ligesom Grønland ikke er velkommen i internationale begivenheder, som også har en betydning for Grønland.

LÆS OGSÅ:

Grønland holdes uden for vitale møder

- Det er især Sverige og Finland men også til dels Norge, der dyrker a- og b hold i Nordisk Råd. Ingen af de lande, som anser os som andenrangslande, har nogensinde forklaret hvorfor de konsekvent ønsker at holde os udenfor døren. Det har fået os til at tænke at det måske hænger sammen med at samerne helst ikke må få gode ideer og gøre krav på ligeværdig behandling, og derfor denne koloniherrementalitet.

Her henviser formanden for Naalakkersuisut til at der alene indenfor et år er sket adskillige møder hvor kun dem der betragter sig som A-hold har inviteret hinanden til internationale mødeaktiviteter, først med Biden, dernæst med den tyske Kansler og senere med Ukraines præsident Zelenskyj.

Har alternativer

Men den flere årtiers lange kamp for ligeværdighed i nordisk samarbejde har ikke fået den grønlandske regering til tiggergang, tværtimod:

- Hvorfor skal vi blive ved med at forsøge at indynde os til et samarbejde, hvor vi er uønskede, også når vi har stærke internationale relationer andre steder udenfor norden. Det er derfor vi er gået i tænkeboksen over hvordan vi fremover skal forholde os til det nordiske samarbejde, også set i lyset af at vi eksempelvis oplever oprigtig ønsker om ligeværdig samarbejde, eksempelvis fra USA og Canada, påpeger Múte Bourup Egede.

LÆS OGSÅ:

USA-samarbejde på sundhedsområdet sat på dagsordenen

Han henviser til det amerikanske samarbejde, hvor Joint Committee er højt på dagsordenen ligesom han henviser til øget samarbejde med Canada og ikke mindst den genetablerede direkte kontakt med vores stammefrænder.

Adspurgt hvor længe endnu Grønland vil vente på optøning fra de nordiske lande, forklarer formanden for Naalakkersuisut at tålmodigheden er ved at være opbrugt:

- Vi har stået i den samme stadie i flere årtier, der er ingen fremdrift at spore, så vores tålmodighed er sat på en meget alvorlig prøve, også selvom vi brændende ønsker et godt og frugtbart forhold til vores nordiske venner, men igen, hvorfor hige efter et venskab, når den ikke er gensidig, spørger Bourup Egede.