Omstridt turismelov blev ændret i sidste øjeblik
Landets første turismelov blev i sidste uge vedtaget i Inatsisartut og her blev et omstridt punkt i sidste øjeblik ændret.
– Der er enkelte aktører der rammes negativt af, at de skal have bopæl her i landet for at opnå autorisation, eller at 2/3 af deres ejerkreds skal bo her i landet. Men politisk holder jeg umiddelbart fast i, at det er et ønske at sikre, at dem der udbyder ture her i landet er forankret her i landet, har Naaja H. Nathanielsen tidligere udtalt.
Fotograf: Leiff Josefsen
Et af de centrale elementer i loven, og som har skabt bekymring hos udenlandske turismeinvestorer, er kravet om, at turistvirksomheder skal have et lokalt ejerskab for at opnå licens.
Da turismeloven blev fremsat lød kravet på mindst 2/3-dele lokalt ejerskab. Efter en strøm af kritik blev det krav justeret til 51 procent. Men Erhvervs- og råstofudvalget har i sin betænkning forud for tredjebehandlingen holdt fast i kravet om 2/3-dele lokalt ejerskab, hvilket Naalakkersuisut valgte at efterkomme.
- Dette tiltag skal sikre, at turismens økonomiske gevinster i højere grad forbliver i Grønland og understøtter lokal vækst og beskæftigelse, oplyser Naalakkersuisut på sin hjemmeside.
Byge af kritik
Forud for lovens vedtagelse blev spørgsmålet om lokalt ejerskab udsat for en byge af kritik af forskellige turistaktører, der har tråde til udlandet. Bekymringen går blandt ud på, at man frygter, at der ikke er det nødvendige investeringspotentiale, der sikrer aktivitetsmulighederne for den strøm af turister, der forventes, når Atlantlufthavnene åbner.
Blandt kritikerne var også Grønlands Erhverv og Grønlandsbanken, der påpegede, at der næppe var penge nok her i landet til at investere i nye turismetiltag.
Økonomiprofessor og formand for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen, har tidligere over for Sermitsiaq udtalt sin bekymring:
- Er der ikke kapacitet nok til at betjene turisterne, bremser det turisternes lyst til at komme til Grønland, for man kommer ikke til Grønland for at sidde og kukkelure på et hotelværelse. Jeg er bekymret for, at Grønland alligevel ikke får det løft med ture og andre turistaktiviteter, der potentielt er.
Torben M. Andersen ser en risiko for, “at kan med loven saver den gren over, man gerne vil sidde på”.
Naalakkersuisoq tilfreds
Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen udtaler i dag på baggrund af den nye lov, der træder i kraft fra årsskiftet:
- Den lokale forankring betyder meget for den kommende udvikling i turismesektoren. Lokal forankring er med til at sikre den fortsatte opbakning til turismeerhvervet og det er helt afgørende. Vi ønsker at byde turister velkommen og dele vores natur og kultur med dem - og vi ønsker at deres ophold i landet er til gavn for samfundet Naalakkersuisut ser store potentialer i turismen og er sikker på, at erhvervet kommer til at vokse.
Godkendelsesprocedure
Med den nye lov skal alle turistvirksomheder godkendes af Naalakkersuisut og lave sikkerhedsplaner, der beskriver, hvordan de håndterer risici og nødsituationer. Dette skal sikre, at turister får trygge og professionelle oplevelser, samtidig med at lokalsamfundene beskyttes, oplyses det på Naalakkersuisuts hjemmeside.
- Naalakkersuisut får også mulighed for at kontrollere, at reglerne bliver fulgt, og kan give bøder eller fjerne godkendelser fra virksomheder, der ikke lever op til kravene. Tiltagene skal gøre Grønland til en mere sikker og attraktiv destination for turister og skabe en stærkere og mere ansvarlig turismebranche, bliver det fastslået i pressemeddelelsen fra Naalakkersuisut.
