Den nye turismelov kan ende som enten en stor
succes eller en total fiasko, når det gælder om målet at fremme turismen. Det
er altså knald eller fald med den lov.
Sådan kunne det formuleres, hvis sagen om Naalakkersuisuts
meget omdiskuterede og kritiserede lovforslag skulle skæres ud i pap.
Nuuks nye internationale lufthavn åbner den
28. november, og det er snart jul, så de rejsende vil strømme til og fra
hovedstaden og fylde flyene.
Optimister venter i løbet af de kommende år et
boom i tilstrømningen af turister til Grønland i kølvandet på åbningen af de
nye lufthavne i såvel Nuuk som Ilulissat og Qaqortoq plus stigende
krydstogttrafik.
Men Grønland skal ikke lige med det første forvente
et turistboom. Det mener to personer med fingeren på pulsen inden for økonomi
og erhvervsliv.
Helge Tang, der i en årrække har drevet en
stor forretning med blandt andet hoteller og har omfattende ekspertise inden
for turisme i Grønland, samt den kendte danske økonomiprofessor Torben M.
Andersen, er meget nervøse.
Helge Tang advarer om, at det ventede turistboom
risikerer at udeblive, inden det er kommet i gang. Ja, at det kan ende med at trække
meget længe ud med et boom, mener han.
- Bliver
den nye turismelov vedtaget, vil væksten i turisterhvervet stoppe, hvis
grønlandske turistselskaber ikke kan få samarbejdspartnere udefra og fremmed
kapital. Det kommer til at tage meget lang tid at få opbygget en grønlandsk
turistindustri.
Det siger Helge Tang, der er formand for
Grønlands Erhvervs brancheudvalg for hoteller og turisme, til Sermitsiaq.
Lovens mål er at fremme turismen
Baggrunden for, at Grønlands grand old man
inden for hotel og turisme er nervøs for stagnation i turismen, er lovforslagets
krav om, at grønlandske turistvirksomheder kun må være drevet og ejet af
personer eller selskaber, hvor mere end halvdelen af ejerne bor og betaler skat
i Grønland.
Naalakkersuisuts forslag til turismelov
kommer til 2. behandling i Inatsisartut på fredag den 15. november. Seks dage
senere er der 3. behandling og vedtagelse af loven. Målet med loven er blandt andet
at fremme turismen i Grønland og sikre, at turistaktører bidraget til
udviklingen af det grønlandske samfund.
Økonomisk Råd
Flere danske og grønlandske økonomer ser også
med nogen skepsis og bekymring på forslaget til turismelov.
Hvis turismeloven bliver gennemført i sin
nuværende udformning, er der risiko for, at det bliver vanskeligere for lokale
operatører at starte virksomhed indenfor turisterhvervet, samtidig med at
udenlandske investeringslyst og investeringsmuligheder bliver reduceret.
Sådan skrev Økonomiske Råd i oktober i sin
seneste rapport. Rådet laver uafhængige vurderinger og analyser af Grønlands
økonomi, og er nedsat af Naalakkersuisut.
Sermitsiaq har spurgt rådets formand, Torben
M. Andersen, økonomiprofessor og formand for Danmarks største pengetank ATP, om
han stadig er skeptisk over for lovforslaget.
- Forslaget
til turismelov er blevet modificeret. Det er stadig et spørgsmål, om den kommer
til at bremse det potentiale, der er i udviklingen af turismen, og den
kapacitet, de nye lufthavne giver mulighed for, siger han.
Formand om at sidde og kukkelure
Men selv om hoteller med hensyn til krav om
grønlandsk ejerskab ikke er med i Naalakkersuisuts forslag til turismelov, kan
det så blive vanskeligt for grønlandske turistoperatører at starte og udvikle
turistvirksomhed med det krav i lovforslaget, der er om mindst 50 procent grønlandsk
ejerskab af turistselskaber?
Ja det er formanden for Økonomisk Råd, Torben
M. Andersen, bekymret for, siger han.
- Det
er helt grundlæggende vigtigt, at man får opbygget en kapacitet, og der er
aktivitetsmuligheder for turister, når kommer til Grønland.
- Er
der ikke kapacitet nok til at betjene turisterne, bremser det turisternes lyst
til at komme til Grønland, for man kommer ikke til Grønland for at sidde og
kukkelure på et hotelværelse. Jeg er bekymret for, at Grønland alligevel ikke
får det løft med ture og andre turistaktiviteter, der potentielt er, mener
Torben M. Andersen.
- Skulle Naalakkersuisut have ventet med at
lave en turismelov?
- Nej,
det mener jeg ikke. Det er rimeligt og vigtigt at sikre sig, at det potentiale,
der er på turismeområdet, skaber nogle muligheder for befolkningen. Der er bare
en risiko ved at gøre det på den her måde.
- Jeg
ser en risiko for, at man med loven saver den gren over, man gerne vil sidde på,
siger formanden for Økonomisk Råd.
Lovforslaget
Det følger af loven, at der fremadrettet vil
være krav om autorisation for at kunne drive turistvirksomhed i Grønland. Personer,
der får man autorisation, skal være bosat og fuldt skattepligtige i Grønland
Naalakkersuisut foreslår, at der bliver
indført en ordning, hvor det er påkrævet, at der er meddelt en gyldig licens
for at få lov til at udøve turistvirksomhed i Grønland. Som der står i
lovforslagets paragraf syv kan licens til en turistvirksomhed kun meddeles en
person, der søger om tilladelse til at drive turistvirksomhed og har
folkeregisteradresse i Grønland og er fuldt skattepligtig i Grønland.
I paragraf otte står der, at licens til turistvirksomhed
kun kan meddeles til en juridisk person, der er et kapitalselskab eller et
personselskab med hjemsted i Grønland,
Det er Naalakkersuisut, der ifølge forslaget
træffer afgørelse om licens til en fysisk eller juridisk person, der søger om
tilladelse til at drive turistvirksomhed.
- Det
foreslås, at der ved turistvirksomhed forstås den økonomiske aktivitet og
drift, der har til formål at tilbyde tjenesteydelser i form af oplevelser i
Grønland fortrinsvist til turister, og som udbydes som dagsture uden
overnatning, og ture af flere dages varighed, som der står i bemærkningerne til
lovforslaget.
Det oprindelige forslag til turistlov, der
var til 1. behandling den 3. oktober, krævede at to tredjedele af aktie- og anpartsselskaber
i turistbranchen skulle være grønlandsk ejet.
