kan vi blive selvstændige?

Økonomisk Råd: Vi udskyder de ubehagelige beslutninger

Der tegner sig et uheldigt mønster i Naalakkersuisuts finanslovsforslag

Professor Torben M. Andersen
Professor Torben M. Andersen præsenterede tirsdag eftermiddag årets rapport fra Økonomisk Råd
Offentliggjort

- Der er positive nyheder, fordi vi har haft nogle år med negativ økonomisk udvikling, og det ser nu ud til, at der kommer lyspunkter.

De indledende ord fra professor Torben M. Andersen var næsten lystige, men resten af hans fremlæggelse af Økonomisk Råds årsrapport var ikke præget af positive ord.

- Aktiviteten i 16 kommer muligvis op på niveauet fra 2012. Det fortæller jo om en glædelig udvikling, sagde Andersen.

- Men det er kun væksttal sammenlignet med tidligere år - der er ikke tale om ny vækst. Og det er samtidig værd at bemærke, at der ingen grundlæggende positive reformer er gennemført i samfundet, som kan støtte en selvbærende økonomi, sagde rådsformanden, der også bemærkede, at fiskepriser og fangstmængde har en alt for stor indflydelse på den økonomise udvikling.

Læs også: Vil præsentere stor landskasse-rapport i dag

Det blev tydeligt på pressemødet, at der har været diskussioner i rådet om, hvorvidt Naalakkersuisut reelt tager ansvar for deres finanslovsforslag år efter år.

- Der er en tendens til systematiske underskud, sagde Torben M. Andersen.

- Man lægger en typisk finanslovsprofil, hvor der er underskud, som planlægges at blive fulgt op af overskud på et senere tidspunkt. Men vi kan se nu på mønsteret, at det er sket flere gange, at overskuddene ikke er kommet som planlagt.

Skiftende Naalakkersuisut udskyder ganske enkelt de svære beslutninger, synes at være kritikken.

Læs: Økonomisk Råd: Lang udsigt til en selvbærende økonomi

- Der er en systematisk rytme, hvor vi hvert år udskydder underskudene til senere år. Det siger noget om, hvilket pres selvstyret er under, at de også tit skubber reformer og initiativer. Derfor er det vigtigt, at der snart startes reformforslag.

Højere vægt på afgifter
Torben M. Andersen viste en oversigt over Naalakkersuisuts finanslovsforslag, som var opdelt på indttægter fra reformer, skatter, afgifter og effektiviseringer.

I den opdeling var det tydeligt, at Naalakkersuisut sætter sin lid til stigende afgifter, for at hindre et større underskud, i stedet for at få finansiering fra for eksempel reformer.

Naalakersuisuts 'effektiviseringer og målretning' fyldte dog også en del på opdelingen af indtægter, og det bemærkede professoren som en positiv ting.

- Det er også positivt, at der kommer gang i mineprojekter. De er små, men det er en start, og det kan betyde, at der senere kommer en mere alsidig økonomi, så vi ikke er nær så afhængig af fiskeriet, som vi er nu, sagde rådsformanden.

Roste også koalitionen
Økonomisk Råd havde rosende ord til den varslede reform af førtids- og alderspensioner, som kan øge størrelsen af arbejdsstyrken i landet.

Torben M. Andersen roste også Naalakkersuisuts budgetlov, den kommende varige udligningsmodel mellem kommunerne samt at der bliver lagt en gælds- og investeringstrategi.

Powered by Labrador CMS