Økonomisk Råd
Vil præsentere stor landskasse-rapport i dag
Grønlands Økonomiske Råd fremlægger i eftermiddag sin toneangivende årsrapport
Hvert år præsenterer Økonomisk Råd sin årsrapport. Den fungerer som et vigtigt indspark til politikernes samfundsdebat, og det er et stykke papir, som reformivrige politikere ofte peger på, hvis de mangler argumenter for at stramme landets økonomi op.
Der er lyspunkter i landets økonomi, og det er en helt ny udvikling, som iagttagere også forventer vil påvirke de konkluderende ord fra professor Torben M. Andersen, der er formand for rådet.
Læs også: Langt til selvbærende økonomi
Foran ligger Inatsisartuts efterårsamling, som starter på fredag, og landsøkonomien spiller altid en stor rolle på efterårssamlinger, fordi det er her, at det efterfølgende års finanslov vedtages.
Økonomisk Råd ledes af et formandskab på seks personer. Formandskabet består af Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet, viceformand Ulla Lynge, direktør i Sermersooq Erhvervsråd, Anders Møller Christensen, tidligere underdirektør i Nationalbanken, Tønnes Berthelsen fra KNAPK, Søren Bjerregaard fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og Anders Blaabjerg fra Grønlands Statistik.
Ud over formandskabet består Økonomiske Råd af medlemmer fra nteresseorganisationer, Naalakkersuisuts administration og forskningsinstitutioner.
Sermitsiaq.AG er til stede ved præsentationen af Økonomisk Råds årsrapport
Se også:
Økonomisk Råd: Højst udsigt til en beskeden økonomisk fremgang