valg

Nyt parti nægter at tale og forstå grønlandsk

Samfundsrevser Jørgen Chemnitz står bag et nyt parti, som bliver stiftet fredag

Fotojournalist Jørgen Chemnitz er ved at stifte sit eget parti, UNP
Offentliggjort

Et nyt parti, UNP, er ved at blive dannet i disse dage i Nuuk. Partiet vil dog først offentliggøre, hvad UNP står for på et pressemøde i morgen fredag klokken 13.

Det er fotojournalisten Jørgen Chemnitz, der er manden bag det nye parti, UNP.

- Vi stifter partiet, fordi vi trænger til et godt humør i det politiske liv, men samtidigt også fordi vi trænger til politikere, der tager arbejdet seriøst, siger Jørgen Chemnitz.

Læs: Hudærlig Chemnitz signerer bog

Har hentet inspiration hos Partii Inuit
Det nye parti har været ude og finde inspirationer hos andre partier, især hos Partii Inuit, og har taget deres sprogpolitik til sig, men dog i omvendt mening:

- Vi nægter simpelthen at sige eller forstå noget på grønlandsk, siger Jørgen Chemnitz i sin første 'tale til nationen' på sin Facebook-profil.

UNP-partiet skal indsamle 664 underskrifter for at kunne stille op til Inatsisartut-valget den 28. november. Derfor vil partiet, der officielt er blevet stiftet i morgen fredag, tage på jagt efter underskrifter fra mandag.

UNP er ifølge Jørgen Chemnitz ikke blot et protest-parti for nuværende partier i landet:

- Det mener jeg ikke, at det er. Det er både et sjovt og alvorligt parti, forklarer Jørgen Chemnitz.

Se Jørgen Chemnitz' første 'tale til nationen' under denne tekst (tryk HER, hvis du ikke kan se videoen)

Powered by Labrador CMS