københavn

Hudærlig Chemnitz signerer bog

Onsdag den 6. november præsenterer Jørgen Chemnitz sin nye bog om Grønland i Det Grønlandske hus i København

Forfatter, fotograf og politisk aktivist Jørgen Chemnitz nægter at holde sin kæft, selvom prisen for at fornærme sine fjender og udfordre det politiske establishment kan være ekstrem høj

Forfatter, fotograf og politisk aktivist Jørgen Chemnitz’ nye klumme-bog ’Grønland iflg. Jørgen Chemnitz’ har allerede fået massiv omtale efter AG’s store portrætartikel ’Nægter at holde sin kæft’ i sidste uges udgave af avisen.

Et portræt, som også blev omtalt her på hjemmesiden i ”Kritikere ryger i gabestok”.

Onsdag den 6. november præsenterer Jørgen Chemnitz sin nye, provokerende klumme-bog om Grønland i Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København. Det sker klokken 17.00, hvor han signerer og sælger bogen, som indeholder 45 artikler, klummer og læserbreve skrevet med den skarpe pen.

Idioter og gabestok
Bogen slår ned på en række aktuelle dilemmaer og temaer i det grønlandske samfund som sprogpolitik, fiskeri, minedrift, uddannelse og selvstændighed.

- Folk holder op med at hilse, beder synderen om at rejse, hænger vedkommende ud som idioter, sætter dem i gabestok. Det går ud på at isolere og ydmyge dem, der ikke retter ind. Det er meget effektivt, og ingen skal føle sig sikker, lyder det fra Jørgen Chemnitz i det store, nærgående portræt i AG.

Køb sidste uges AG med inuit-portrættet her:

Powered by Labrador CMS