Ny næstformand udpeget hos KNAPK
Hovedbestyrelsen hos KNAPK har i dag fredag den 26. juli 2024 valgt Niels Lorentzen som ny næstformand, som blev valgt efter kampvalg under mødet. Dermed er posten som næstformand afklaret efter Aslak V. Jensens ekskludering fra KNAPK i marts 2024.
Afløseren for Aslak V. Jensen er fundet.
Niels Lorentzen er nu næstformand for KNAPK.
Hovedbestyrelsen har konstitueret sig i dag, det meddeler KNAPK:
- Jeg er glad for, at der nu er skabt ro og klarhed over posten som næstformand hos KNAPKs hovedbestyrelse. Niels Lorentzen har arbejdet med i KNAPKs hovedbestyrelse igennem mange år, og dermed får hovedbestyrelsen glæde af den store erfaring, som er nødvendig at have i en stor organisation som KNAPK, siger KNAPKs formand Nikkulaat Jeremiassen i en pressemeddelelse.
- Nyt medlem af hovedbestyrelsen er 59-årig fisker og fanger Knud Mølgaard fra Sisimiut, der som suppleant kommer ind i hovedbestyrelsen. Han er født i Qeqertarsuaq, men har boet i Sisimiut i over 46 år. Han er medlem i KNAPKs Fangstråd, siger Nikkulaat Jeremiassen.
Den 69-årig Niels Lorentzen er pensioneret lærer ved Det Maritime Center, hvor han indtil for nylig har været souschef og faglærer i Paamiut. Han er uddannet som fiskeskipper af 1. grad. Han er også formand for KNAPKs Krabberåd. Han har tidligere været fiskeskipper, skibsejer og fisker over 40 år.
Siden 1973 har han været mønstret hos KGHs fiskefartøj.
KNAPK har i en pressemeddelelse oplyst, at der er en igangværende advokatundersøgelse, da der er mistanke om økonomisk svindel i organisationen.