Mistanke om økonomisk svindel i KNAPK

Siden januar har KNAPK-ledelsen haft et advokatfirma til at undersøge, om der er begået økonomisk svindel i fisker- og fangerorganisationen.

Formanden for KNAPK Nikkulaat Jeremiassen har valgt at sende en orienteringsskrivelse til KNAPK’s lokalafdelinger om advokatundersøgelsen
Offentliggjort

Dispositioner, der rækker flere år tilbage, bliver nu gransket af det danske advokatfirma Elmann. Det er hovedbestyrelsen i KNAPK, der har igangsat undersøgelsen.

- Det drejer sig om afskrivninger, mistænkelige økonomiske transaktioner og manglende efterkrav på tilgodehavender, forklarer KNAPK-formanden Nikkulaat Jeremiassen over for Sermitsiaq.AG og tilføjer:

Dispositioner, der rækker flere år tilbage, bliver nu gransket af det danske advokatfirma Elmann. Det er hovedbestyrelsen i KNAPK, der har igangsat undersøgelsen.

- Det drejer sig om afskrivninger, mistænkelige økonomiske transaktioner og manglende efterkrav på tilgodehavender, forklarer KNAPK-formanden Nikkulaat Jeremiassen over for Sermitsiaq.AG og tilføjer:

Mistænkelige forhold i laksefond

- Desuden ligger en række mistænkelige forhold i relation til den såkaldte laksefond, hvor der forsvandt 1.050.000,00 kr. på mystisk vis for 3 år siden. Under nævnte fond mangler KNAPK betaling af årlige tilgodehavender hos Atlantic Salmon Foundation og North Atlantic Salmon Foundation, som organisationen indgik en 12-årig bindende samarbejdsaftale med i 2018. Der er ikke indbetalt penge, som der ellers var aftalt ved indgåelsen af samarbejdsaftalen. 

Formanden mener, at KNAPK på den måde er gået glip af en årlig indtægt på 400.000 kroner og dermed midler til at fremme alternative fiskemuligheder, som normalt har været fordelt på organisationens medlemmer. Det er penge, som organisationen i dag står og mangler, da man er havnet i en situation med en meget anstrengt økonomi, hvor likviditeten er udfordret og det kommende regnskab vil ende med underskud, hvilket Sermitsiaq.AG kunne afsløre torsdag.

Nikkulaat Jeremiassen har valgt at sende en orienteringsskrivelse til KNAPK’s lokalafdelinger om advokatundersøgelsen, efter at Sermitsiaq.AG har spurgt ind til de aktuelle udfordringer, der hidtil har været hemmeligholdt. 

Ingen konklusioner

- KNAPK drager ingen konklusioner, men ønsker forholdene belyst, så organisationens relevante instanser kan drage beslutning og om nødvendigt placere ansvar. Det er derfor for tidligt, om hvor vidt der er grundlag for politianmeldelse, men organisationen tager situationen alvorligt, hvorfor et dansk advokatfirma er blevet engageret i arbejdet, oplyser Nikkulaat Jeremiassen. 

Formanden forklarer i orienteringen til lokalafdelingerne, at man ønsker, at advokatfirmaet får arbejdsro til at gøre sit arbejde færdigt, “så løse ender og uafklarede forhold kan besvares forsvarligt”.

- Og det vil i givet fald være den ordinære generalforsamling, som vil forholde sig til forholdene. Så lad os afvente dette undersøgelsesarbejde, inden der drages en konklusion og beslutning om eventuelle krav gældende mod nogen, udtaler Nikkulaat Jeremiassen og afviser dermed flere lokalafdelingers ønsker om en ekstraordinær generalforsamling.

Det er ikke alene i forhold til den omtalte laksefond, at hovedbestyrelsen mener, at der er begået noget mistænkeligt.

Udstyrsbutik granskes

KNAPK-ledelsen oplyser, at advokatfirmaet også er i gang med afdækningen af forhold, der er begået i en udstyrsbutik, tilhørende KNAPK.

- Der er eftergivet et stort beløb til en lang række fiskere, som aldrig er blevet opkrævet, men blot afskrevet i årsregnskaberne for årene 2020, 2021 og 2022. Værdiansættelse af butikkens lagerbeholdning har desuden været mangelfuldt, hvor revisionen også har kritiseret dette forhold i flere år, bliver det oplyst i orienteringsskrivelsen.

Det er hovedbestyrelsens ønske at få en vurdering af, om de økonomiske dispositioner vurderes til at være kriminelle, “som der kan gøres krav på mod tidligere repræsentanter”.

Afslutningsvis siger KNAPK-formanden Nikulaat Jeremiassen:

- KNAPK er rolig og tryg ved afdækning af de økonomiske forhold, hvorfor vi vil afvente resultat af advokatundersøgelsen, inden der drages en konklusion og eventuel modkrav.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS