Naalakkersuisut lider sviende nederlag i finansudvalget
Omrokeringer på 27 forskellige finanslovskonti, der samlet set løber op i 18,43 mio. kr., blev den 17. december afvist af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg. Udvalget kunne ikke acceptere Naalakkersuisuts forklaringer.
Arkivfoto: Leiff Josefsen
Naalakkersuisut led kort før jul et sviende nederlag i forhold til Finans- og Skatteudvalget, der mere end antyder, at nogle af indstillingerne til omrokeringer “synes at være præget af utilstrækkelig økonomistyring”.
Den betændte sag, der blev indledt med en ansøgning fra Naalakkersuisut, blev afvist den 4. december af det magtfulde finansudvalg, der krævede flere svar, før man ville godkende de mange budgetomrokeringer, der vedrører konti under uddannelsesdepartementet.
Svarene fra Naalakkersuisut er ikke faldet i god jord, viser et referat fra finansudvalgets seneste møde den 17. december:
- Naalakkersuisuts besvarelse bekræfter efter udvalgts mening, at budgetoverskridelserne helt klart har været uundgåelige. Endelig er det udvalgets fornemmelse, at sagerne synes at være præget af utilstrækkelig økonomistyring, der har betydet, at det i udbredt grad ikke har været muligt at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel forud for dispositionens gennemførelse, skriver finansudvalget.
Budgetregulativ
Der bliver - i lighed med afgørelsen tilbage til den 4. december - henvist til Budgetregulativ 2008 og udvalget citerer herfra og fremhæver de centrale elementer med fed skrift:
“Ingen udgift kan afholdes uden forudgående bevilling. Hvor der ikke i finansloven eller lovgivningen i øvrigt er hjemmel til at gennemføre en disposition, skal der derfor tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel forud for dispositionens gennemførelse. Der bør således ikke søge om merbevilling sidst i finansåret, når det er åbenlyst, at en budgetoverskridelse er uundgåelig. Årsagen til budgetoverskridelsen bør i stedet klargøres i regnskabsforklaringerne til landskassens regnskab. Der henvises til Regnskabshåndbogets afvist 7.3.
Der skal eksempelvis ikke søges om tillægsbevilling, hvis budgetforudsætningerne ændres, eksempelvis skønnet over personaleforbrug eller indtægter fra indtægtsdækket virksomhed. Der skal alene søges tillægsbevilling, hvis det overordnede formål med bevillingen ændres”.
De bevillingsmæssige poster spænder over beløb fra 29.000 kroner til mere end 4,7 millioner kroner.
Top fem
Top fem listen over de højeste merbevillinger, som Naalakkersuisut havde ønsket, ser således ud:
- Campus Kujalleq: 4.740.000 kroner
- Leje af kollegiekapacitet: 3.307.000 kroner
- GUX Nuuk: 2.030.000 kroner
- Voksenuddannelser: 1.821.000 kroner
- Nunatta Atuagaateqarfia: 1.629.000 kroner
Top fem listen over de uddannelsesposter, hvor man ville hente pengene, ser således ud:
- Tech College Greenland: 4.529.000 kroner
- Grønlands Handelsskole: 3.000.000 kroner
- Driftsreserven: 2.718.000 kroner
- Sektorprogram for uddannelse: 2.014.000 kroner
- Uddannelsesråd: 1.900.000 kroner
De samlede op- og nedjusteringer rammer et samlet beløb på 18.430.000 kroner, hvor den mindste post er en nedsættelse af bevillingen til “Innovation i uddannelse og information om programsamarbejde” på beskedne 29.000 kroner.
