Finansudvalget har afvist at godkende indtil flere omrokeringer i økonomien inden for uddannelsesområdet, og henviser til et budgetregulativ fra 2008, hvor følgende fastslås:
“Der bør således ikke søges om merbevilling sidst i finansåret, når det er åbenlyst, at en budgetoverskridelse er uundgåelig. Årsagen til budgetoverskridelsen bør i stedet klargøres i regnskabsforklaringerne til landskassen regnskab”.
Finansudvalget har afvist at godkende indtil flere omrokeringer i økonomien inden for uddannelsesområdet, og henviser til et budgetregulativ fra 2008, hvor følgende fastslås:
“Der bør således ikke søges om merbevilling sidst i finansåret, når det er åbenlyst, at en budgetoverskridelse er uundgåelig. Årsagen til budgetoverskridelsen bør i stedet klargøres i regnskabsforklaringerne til landskassen regnskab”.
Og videre:
“Der skal eksempelvis ikke søges om tillægsbevilling, hvis budgetforudsætningerne ændres, eksempelvis skønnet over personaleforbrug eller indtægter fra indtægtsdækket virksomhed. Der skal alene søges tillægsbevilling, hvis det overordnede formål med bevillingen ændres”.
Lang liste
Naalakkersuisut har i adskillige tilfælde på forskellige områder søgt om driftsbevillinger, men Finansudvalget rejser spørgsmålet om der rettelig er tale om en efterbevilling.
Og det er ikke småpenge, der er tale om. Og listen er lang med 27 ændringer fra Naalakkersuisut, der enten ønsker at forhøje eller nedsætte bevillinger.
Tag eksempelvis GUX Nuuk, hvor Naalakkersuisut søger om en merbevilling på lidt over to millioner kroner og hvor Naalakkersuisut ønsker at overføre et merforbrug på 2,5 mio. kr. til næste finansår.
- Årets merforbrug vil således udgøre 4.530.000 kr. Det oplyses ikke, hvordan dette vil påvirke skolens økonomi fremover, skriver Finansudvalget, der stiller spørgsmål ved, om der ikke rettelig er tale om en efterbevilling.
På voksenuddannelsesområdet er den også gal, hvor man ønsker en merbevilling på 1.821.000 kr.
- Det oplyses ikke, hvor mange flere voksenlærlinge der er optaget, som medfører en næsten fordobling af nettoudgifterne, noterer Finansudvalget sig.
Igen problemer på Campus Kujalleq
Og i den dyre ende søges der om 4.750.000 kroner til Campus Kujalleq. Derudover vil Naalakkersuisut gerne have bemyndigelse til at overføre et merforbrug på 3,5 mio. kr. til næste finansår.
- Årets merforbrug vil således udgøre 8,23 mio. kr. Det oplyses ikke, hvordan dette vil påvirke skolens økonomi fremover, skriver Finansudvalget, der noterer sig, at der er et merforbrug i lønudgifter på godt 23 procent til overtimer til undervisningen i GUX Qaqortoq.
Udvalget er ikke tilfreds med en forklaring om, at Campus Kujalleq har valgt ikke at genbesætte nogle underviserstillinger og i stedet ladet andre lærere overtage undervisningstimerne og dermed fået udbetalt løn til overtids-takst. Det har udløst meget høje gennemsnitlige årslønninger for gymnasielærerne i Qaqortoq, oplyses det.
Årlig begivenhed
At økonomien i Campus Kujalleq er udfordret ser ud til at være en årlig tilbagevendende begivenhed. Tilbage i 2022/2023 endte daværende Naalakkersuisoq for Uddannelse Peter Olsen i et sandt politisk stormvejr netop på grund af millionstore budgetoverskridelser i Campus Kujalleq, hvilket fik revisionsudvalget til at udtale “skærpet kritik”.
Læs også: Oppositionen fastholder kritik: Peter Olsen burde have søgt om ekstra bevilling
Peter Olsen er fortid som Naalakkersuisoq for uddannelsesområdet, men sidder nu som formand for Finans- og Skatteudvalget, der har rejst de mange spørgsmål om de aktuelle merbevillinger.
Listen af rokeringer handler ikke alene om merbevillinger, men også om penge der fjernes fra visse uddannelsesinstitutioner.
Når det gælder Grønlands Handelsskole i Nuuk vil Naalakkersuisut med et snuptag tage tre mio. kr., som skal dække merforbruget på nogle af de andre konti på uddannelsesområdet. I den forbindelse spørger finansudvalget:
- Det står dog uklart, hvordan personalemanglen konkret ser ud, og hvordan denne vil påvirke skolens drift og økonomi i øvrigt?
Leasingaftale koster Katuaq dyrt
Det undrer også finansudvalget, at Katuaq skal have 750.000 kr ekstra, der vedrører en fejl i forbindelse med en leasingaftale, der har kostet Katuaq 1,3 mio. kr.
- Det oplyses ikke, hvad leasingaftalen indeholder og betyder for Katuaqs drift. Det oplyses heller ikke, hvad dommen om at betale 1,3 mio. kr. består af. Disse oplysninger bør uddybes med oplysning om, hvordan sagen vil kunne få betydning for Selvstyrets andel af bevillingen fremover, skriver Finansudvalgets formand Peter Olsen.
- Finansudvalget udsætter sin stillingtagen indtil besvarelsen fra Naalakkersuisut er modtaget, oplyser formanden slutteligt.
Se listen med de 27 rokeringer - klik her.
