Der var smil at spore på mange af politikernes læber, og
flere vinkede til fremmødte borgere.
Anledningen var Inatsisartuts konstituerede samling efter
valget 11. marts. Blandt andet skulle de godkende det nye Naalakkersuisut.
Men først et halvandet times langt lukket møde for at tage
stilling til flere folkevalgtes valgbarhed – så langt at der undervejs måtte
holdes toiletpause.
Derefter blev Kim Kielsen valgt som formand for
Inatsisartut. Den stilling har han før siddet i fra april 2022 til september
2023, hvor han blev naalakkersuisoq for fiskeri og fangst.
Rejste sig for at stemme
DET NYE NAALAKKERSUISUT
Formand for Naalakkersuiisut: Jens-Frederik Nielsen (D)
Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter: Múte B. Egede (IA)
Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning: Vivian
Motzfeldt (S)
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Menighed:
Nivi Olsen (D)
Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer mv. Naaja H
Nathanielsen (IA)
Naalakkersuisoq for Sundhed- og Handicapområdet: Anna
Wangenheim (D)
Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier: Maasi Pedersen
(IA)
Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og
Selvforsyning: Peter Borg (D)
Naalakkersuisoq for Socialområdet, Arbejdsmarked,
Inderigsanliggender: Bentiaraq Ottosen (A)
Naalakkersuisoq for Bolig, Infrastruktur og Yderdistrikter :
Aqqaluaq B. Egede (IA)
Med en nyvalgt formand for Inatsisartut var næste punkt på dagsordenen
at godkende det nye Naalakkersuisut.
Anna Wangenheim indstillede Jens-Frederik Nielsen på vegne
af koalitionen.
Kim Kielsen bad medlemmerne af Inatsisartut om at stemme på
gammeldags manér ved at rejse sig.
22 personer rejste sig for at stemme ja til, at Jens-Frederik
Nielsen bliver den nye formand for Naalakkersuisut. Otte oppositionspolitikere
rejste sig for hverken at stemme for eller imod efterfølgende.
Jens-Frederik Nielsen var i godt humør i dagens anledning.Foto: Hanna Hviid
Det samme billede gentog sig, da medlemmerne af
Naalakkersuisut skulle godkendes. Dermed blev både Jens-Frederik Nielsen og de
øvrige medlemmer af Naalakkersuisut godkendt.
Herefter kaldte Kim Kielsen til pause. Der blev trykket hænder og kastet omkring sig med lykønskninger til de nye regeringsmedlemmer.