Udtræder fra Inatsisartut før første samling

Demokraatits Minik Serano Frederiksen skriver på sin Facebook, at han har valgt at udtræde fra sin post i Inatsisartut, førend det nye Inatsisartut er godkendt.

Arkivfoto.
Offentliggjort

Minik Serano Frederiksen (D) fra Nanortalik, der stillede op til både Inatsisartut og kommunalvalg har valgt at udtræde fra Inatsisartut - førend Inatsisartut samles til en konstituerende samling.

Det melder han på sin Facebook.

I et opslag, som Minik Serano Frederiksen har valgt at dele torsdag den 3. april forklarer han at han af personlige årsager vælger at udtræde af Inatsisartut, da han vil fokusere på sit kommende arbejde i kommunalbestyrelsen.

Minik Serano Frederiksen fik 77 stemmer til Inatsisartut, og 78 stemmer i kommunalbestyrelsen. Han oplyser, at han vil beholde sin post i kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq.

Førstesuppleant bliver ikke indkaldt

Også Leo P. Jørgensen, der ifølge mandatlisten er førstesuppleant for Demokraatit i Inatsisartut har onsdag den 2. april meldt ud, at han ikke bliver indkaldt til Inatsisartut.

Han forklarer på sin Facebookside, at han selv har anmodet om at udtræde af Inatsisartut førend han er kaldt ind.

Han forklarer endvidere, at dette skyldes en dom for spirituskørsel tilbage i 2022.

Leo P. Jørgensen fik 69 stemmer til valg til Inatsisartut.

Også Aqissiaq Semsen der bor i Aasiaat, og som er suppleant for Demokraatit melder, at han ikke kan regne med at blive indkaldt. Han har derfor som de to andre anmodet om at udtræde fra Inatsisartut efter valget.

Han fortæller i sin Facebook, at hans tingene er sket i hans fortid og at han er skuffet over retningslinjerne. Aqissiaq Semsen fik 48 stemmer i valg til Inatsisartut.

De tre første suppleanter, som skulle træde til i forbindelse med koalitionsdannelsen, fortæller åbent på deres platforme i de sociale medier at de er blevet meddelt uvalgbare. 

Således starter Demokraatits suppleantrækker fra suppleant nr. fire, Bo Martinsen, der fik 37 personlige stemmer.

Powered by Labrador CMS