Naalakkersuisut forlænger krav om coronapas
Kravene om at være færdigvaccineret eller kunne fremvise en negativ test for at komme på eksempelvis restaurant er blevet forlænget til 24. august.

I en kortfattet meddelelse på Landslægeembedets hjemmeside onsdag oplyses det, at man stadig skal være vaccineret for at gå på restaurant, værtshus, deltage i et offentligt arrangementer, eller gå til sport.
Reglerne gælder foreløbigt frem til de 24. august, efter at Naalakkersuisut i går besluttede at forlænge bekendtgørelsen. Reglerne gælder i hele landet, skriver Landslægeembedet onsdag.
Restriktionerne udløb ellers ved midnat, og på et pressemøde tirsdag fortalte naalakkersuisoq for Sundhed, Kirsten L. Fencker (N), at myndighederne ville komme med en melding senere på tirsdagen om restriktionerne.
Onsdag morgen er der ikke kommet en pressemeddelelse om, at restriktionerne er forlænget på Naalakkersuisuts hjemmeside.
Oplysningerne kan dog læses under såkaldte kundgørelser, der viser nye bekendtgørelser. Restriktionerne er fastlagt i bekendtgørelserne.