Naalakkersuisut: Bekymrende forhold for handicappede

Tilsynsenhedens afsløring af stærkt kritisable forhold for personer med handicap i Avannaata Kommunia “er en dybt bekymrende situation for borgere og deres nære pårørende, men også for borgernes retssikkerhed”, mener Aqqaluaq B. Egede, Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

- TAAK skal selv sørge for, at rammebeløbet rækker for hele tilskudsåret, understreger naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede (IA).
- Korrekt sagsbehandling er helt essentielt for at sikre vores borgeres rettigheder, udtaler Aqqaluaq B. Egede.
Offentliggjort

Tilsynsenhedens besøg i nordkommunen har udløst et hav af henstillinger og påbud, og hvor det bliver afsløret, at sagsbehandlingen langt fra lever op til de standarder, som loven foreskriver.

I en pressemeddelelse fra Naalakkersuisut fastslås det, at “det er samfundets pligt at hjælpe borgeren korrekt, både i forhold til sagsbehandlingen. Det er vigtigt at fremme personer med handicaps deltagelse i det civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv på lige fod med alle andre”.

Det meningsfulde liv

Det bliver også understreget, at de handicappede personers møde med kommunen er meget centralt, så de kan modtage den hjælp, vejledning og rådgivning om mulighed for støtte, “der gør det muligt at leve et selvvalgt og meningsfuldt liv med mulighed for at bidrage og deltage i samfundet”.

- Korrekt sagsbehandling er derfor helt essentielt for at sikre vores borgeres rettigheder. Vi kender til den store udfordring som de forskellige kommuner har i forhold til mangel på sagsbehandlere og kompetenceudvikling, udtaler Aqqaluaq B. Egede.

Kurser til medarbejdere

Han oplyser, at Naalakkersuisut har planlagt kompetenceudviklende kurser til sagsbehandlere her til efteråret. Desuden vil der blive holdt et seminar i næste måned, som er udbudt af Pissassarfik og Socialstyrelsen i samarbejde med Departementet for Børn og Unge, hvor formålet er at styrke samarbejdet mellem Pissassarfik og kommunerne.

Powered by Labrador CMS