Medieforbund om opsigelser: - Det er en meget bekymrende udvikling

35 af KNR's medarbejdere har opsagt deres stilling på under et år. Forbund har modtaget bekymrede medlemshenvendelser, fortæller formanden.

- Vi er bekymrede for vores medlemmer, og det er bekymrende, at henvendelserne kommer fra hele huset, siger Arnaq Nielsen, der er formand i TP.
Offentliggjort

OPSIGELSER DET SENESTE ÅR

Maj 2023:

  • Ingen

Juni 2023:

  • 1 Versionist
  • 2 vikarierende journalister

Juli 2023:

  • 1 driftstekniker
  • 3 journalister

August 2023:

  • 1 journalist
  • 1 direktør 

September 2023:

  • 1 FTP-elev 

Oktober 2023:

  • Ingen

November 2023:

  • 1 B&U redaktør 

December 2023:

  • 1 driftstekniker
  • 1 nyhedschef
  • 4 journalister

Januar 2024:

  • 1 driftstekniker
  • 1 FTP-elev
  • 1 journalist

Februar 2024:

  • 1 driftstekniker

Marts 2024:

  • 1 journalist
  • 1 økonomichef
  • 1 tilrettelægger & vært

April 2024:

  • 1 B&U redaktør
  • 1 HR Partner
  • 1 journalist

Maj 2024:

  • 1 radiochef
  • 1 salgskonsulent & bogholder
  • 2 journalister
  • 1 tilrettelægger & vært (B&U)

Medieforbundet i Grønland, Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat (TP), har modtaget flere henvendelser fra medlemmer vedrørende arbejdsmiljøet i KNR. Det fortæller formand, Arnaq Nielsen, som samtidig udtrykker stor bekymring over situationen i KNR.

- Vi er bekymrede for vores medlemmer, og det er bekymrende, at henvendelserne kommer fra hele huset, siger Arnaq Nielsen.

Arnaq Nielsen forklarer, at det er en speciel situation, da hun udover at være TP-formand også er ansat i KNR. Derfor kan hun kun kommentere overordnet på situationen i mediet.

- Det eneste, jeg kan sige, er, at vi har modtaget henvendelser om et bekymrende arbejdsmiljø, og at der er mange, der opsiger deres job.

- Det er en vanskelig situation både for KNR og samfundet som helhed, da det i sidste ende går ud over Grønlands befolkning, når medierne ikke kan udføre deres arbejde hundrede procent på grund af for få medarbejdere i huset, siger Arnaq Nielsen.

Krisen spreder sig

TP følger situationen i KNR, men Arnaq Nielsen fastslår, at det lige nu er en sag mellem tillidsrepræsentanterne, ledelsen og bestyrelsen i KNR.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

- Der er en bestyrelse og en ledelse, som vi forventer tager fat i problemerne, og så følger vi selvfølgelig med i udviklingen.

- Når jeg siger, at situationen er bekymrende, mener jeg, at udviklingen i KNR er bekymrende, når der har været så mange opsigelser, siger Arnaq Nielsen.

TP og Arnaq Nielsen var tidligere i år ude med en kontant skrivelse om situationen på KNR, hvor der på daværende tidspunkt manglede en håndfuld journalister i nyhedsafdelingen. Nu har krisen spredt sig til andre afdelinger i huset.

- Radioafdelingen er også urolig, og det kan mærkes, efter at radiochefen har sagt op. Det betyder mere uro og mere usikkerhed i KNR, siger Arnaq Nielsen. 

Powered by Labrador CMS