KNR: 35 opsigelser på under et år

Det er langtfra nyt, at der er krise i landets public service-medie, KNR. 

Tidligere i år måtte mediet - igen - skære ned på webnyheder, skrotte aften-radioavisen og reducere Qanorooqs sendetid på grund af medarbejdermangel. 

Nu kan Sermitsiaq ud fra en aktindsigt fortælle, at 35 medarbejdere har sagt op i KNR i løbet af de seneste 11 måneder. Heraf er 15 journalister, mens seks er chefer eller redaktører. Bare i april måned har fem medarbejdere sagt op, herunder en radiochef.

Lønforhold, pension, mangel på personaleboliger, interne omrokeringer og afsluttede vikariater er nogle af årsagerne til de mange opsigelser, fortæller direktør i KNR, Annga Lynge, til Sermitsiaq.

Når man undersøger KNR's egne trivselsmålinger, står det dog klart, at løn- og ansættelsesforhold kun udgør en del af udfordringerne. Med undtagelse af 2018 har der siden 2017 været betydelig utilfredshed med ledelsen og arbejdsforholdene ud over løn- og ansættelsesforholdene. Det har KNR tidligere selv oplyst i en artikel.

11 ubesatte stillinger

- Hvad mener du om, at 35 medarbejdere har sagt op det seneste år? Er det normalt i dine øjne?

- Nej, det er ikke normalt, og det er opsigelser i forskellige funktioner, som alle er vigtige. Der er et stort arbejdspres i nogle af afdelingerne, fordi der fortsat mangler medarbejdere. Vi har arbejdet med trivselsfremmende initiativer, men det er en blanding af det hele, siger Annga Lynge, som ikke vil kommentere på de enkelte begrundelser for opsigelserne. 

KNR er normeret til at have 36 journalister. På nuværende tidspunkt er der 18 grønlandske journalister og syv danske journalister, hvoraf tre er vikarer. Det betyder, at der er 11 ubesatte journaliststillinger i hele KNR.

Annga Lynge tiltrådte direktørstillingen den 1. september sidste år. Her igangsatte hun og den øvrige ledelse en undersøgelse af arbejdsmiljøet og de problemer, den manglende arbejdskraft har skabt.

- Vi arbejder stadig på udredningen. Der, hvor KNR scorer højest, er på jobindhold. Folk elsker det, de laver, men arbejdspresset er højt og svingende fra afdeling til afdeling. Det er ikke tilfredsstillende, siger Annga Lynge

Mangler chefer

Den 1. april 2024 tiltrådte Anita Cramer Corpas som nyhedschef. Stillingen havde stået ubesat siden 1. januar, hvor Alice Sørensen valgte at opsige sin stilling. Annga Lynge forklarer, at det har været udfordrende at ansætte grønlandsksproget journalister, redaktører og afdelingschefer, da ansøgerfeltet til stillingerne har været begrænset. Det har medført behov for at gentænke hele arbejdsgangen og systemet, fortæller direktøren. 

- Det er svært, når en chef vælger at sige op, her senest med radiochefen. Det er en god afdeling og et sted, hvor der er meget sammenhold. Man håber selvfølgelig, at vi finder en løsning.

Adspurgt til hendes egen indsats, og om den er tilfredsstillende, svarer Annga Lynge: 

- Jeg er i hvert fald været tilfreds med processen med ny strategi. Den er under færdiggørelse lige nu, og der er mange forslag, der er formuleret på indsatsområdet og der er dialog om, hvad der kan gøres. 

- Jeg vil gerne være åben om KNR’s problemer, siger direktøren. 

Lønnen stopper ansøgere

Overenskomstforhandlingerne starter snart, og her håber Annga Lynge på forandringer i løn og arbejdsvilkår som journalist her i landet. Især lønnen ved KNR får potentielle ansøgere til at trække deres ansøgninger tilbage, fortæller direktøren.

- Ofte, når vi får ansøgninger, trækker ansøgerne dem tilbage på grund af lønnen eller mangel på personaleboliger til de ansatte. 

Personalemanglen fører til større arbejdspres på de medarbejdere, der er tilbage, fortæller Annga Lynge.

- Den stolthed i arbejdet knækker, fordi vi er pressede, og vi forsøger at samarbejde for at støtte hinanden i nuværende situation.