Lejlighed sætter sindene i kog

AG skrev om Nikolaj Heinrich i forrige uge og hans oplevelser om at bo i den samme lejlighed i 52 år. Det har udløst mange kommentarer og meninger.

Pele Broberg, formand for Naleraq, mener at det offentlige skal boligforsyne de ældre, personer med handikap og andre med behov.
Offentliggjort

AG har taget fat i Nikolaj Heinrich igen, for at høre om han har fået nogle tilmeldinger på sin historie. Og dét har han, svarer han.

- Faktisk ret meget. Jeg har fået mange henvendelser, både fra kysten, men også fra Danmark. Pensionerede bekendte fra Danmark, der ikke kan tro, at aftalen om at overtage ejerskabet af vores bolig efter 30 år, ikke er blevet overholdt. Jeg er oven i købet blevet opfordret til at gå i retten. De er 100 procent sikre på, at jeg ville vinde sagen, fortæller Nikolaj Heinrich.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

En læser har også opfordret AG til at kigge på oldmoney.dk, på grund af den voldsomme huslejestigning over årene. 

På Oldmoney kan man omregne værdien fra fortidskroner til nutidskroner og resultatet udligner for inflation og fungerer som målestok for udviklingen i værdien af priser på varer og ydelser i Danmark. Der findes ikke en lignende omregner for Grønland. 

Ved at taste huslejen på 825 kroner om måneden i 1972 ind, og taste den månedlige husleje på 8.314 kroner ind for i dag, står der, at huslejen normalvis skulle ligge på omkring 6.487 i nutidens kroner, inflationen gennem årene indregnet. Nikolaj Heinrich betaler 1.827 kroner mere.

De ældre og de handicappede

Naleraq gik i 2021 til Inatsisartutvalg blandt andet for at opnå, at lejere under det offentlige, skulle have muligheden for at blive ejere af deres bolig. 

Nikolaj Heinrich har boet i den samme lejlighed i Nuuk i mere end fem årtier. I den tid er hans husleje steget med intet mindre end 1000 procent.

- Eksempelvis foreslog vi at det offentlige skal boligforsyne de ældre, personer med handikap og andre med behov, siger formand for Naleraq Pele Broberg, der som den eneste partiformand har svaret på AG’s henvendelse. 

Ifølge ham er der mange modeller til politisk foræring af lejligheder. En model Pele Broberg foreslår, er at samle SIK-medlemmer til at bruge deres pensionskasse til at optage lån for renovering eller lignende. 

- Medlemmerne ejer selv deres pensioner, med ved at gå sammen kan SIK-pensionskassen SISA, bruge pengene på sine medlemmer her i landet. Dette kræver selvfølgelig justering af loven, eventuelt udtræden af danske love, siger han. 

Til dem, der ikke er medlemmer af SIK foreslår han at de tilsvarende kan vælge deres form for sammenslutning frivilligt, og det offentlige skal først træde til med forslag, hvis beboerne ikke selv kan finde ud af at organisere sig.

Misforståelse

- De seneste analyser fra eksterne kilder understøtter vores bevæggrunde, om at der i dag ikke er et velfungerende boligmarked i Grønland, siger Pele Broberg.

Han mener, at det offentlige aldrig har formået at ”tjene penge” på offentlige boliger og uden den nødvendige politiske prioritering vil den store skævvridning aldrig blive kommet til livs. 

- Udover dette, så er alt byggeri i dag noget der lånes penge til i danske obligationer, og derfor dræner landets økonomi når byggeriet er overstået. Pengene er ikke i omløb i landet, undtagen under byggeriet, der varer ganske kort tid, siger Pele Broberg til AG.

Powered by Labrador CMS