NIKOLAJ BLEV LOVET LEJLIGHED
1000 procent dyrere lejlighed
Nikolaj Heinrich har boet i den samme lejlighed i over 50 år.
Nikolaj Heinrich har boet i sin lejlighed i 52 år, sammen med sin kone. Her har de opbygget hele deres liv med familie, venner og bekendte.
Leiff Josefsen
Nikolaj Heinrich har boet i den samme lejlighed i Nuuk i mere end fem årtier. I den tid er hans husleje steget med intet mindre end 1000 procent. Det er alt for groft, siger han. Dengang i 1972 betalte han 825 kroner om måneden i husleje. I dag ligger den på 8.314 kroner. Det må siges, at være en markant stigning på næsten 1000 procent.- Det er alt for meget. Jeg håber, at der vil komme ændringer i boligpolitikken, siger den 86-årige pensionist, Nikolaj Heinrich.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
AG er taget hjem til ham i hans lejlighed på Radiofjeldet i midtbyen. Her bor han sammen med sin kone Cecilie ”Arnaq” Heinrich. Der dufter af friskbagt grønlandsk kage og Medova te i deres treetagers lejlighed.
Nikolaj Heinrich og hans kone har boet i lejligheden før boligselskabet INI A/S blev etableret, der gjorde dem til lejere under INI’s administration. I dag ejes lejligheden af Illuut A/S, der igen ejes af Grønlands Selvstyre.
- Dengang fik vi oplyst, at vi automatisk ville blive ejere af lejeboligen efter 30 år. Dermed ville vi slippe for husleje. Sådan gik det ikke, fordi vi fik Hjemmestyre. Hvis vi stadig var under det danske rige, ville vi allerede i 2002 været blevet ejere af vores lejlighed, siger Nikolaj Heinrich, der naturligt nok ærgrer sig.
For nu har han og konen boet i samme lejlighed i 52 år og huslejen stiger og stiger.
- Nu betaler vi 1000 procent mere for den samme lejlighed. Det er altså mærkeligt, siger han.
Det var dengang den 25. august 1972, da Nikolaj Heinrich flyttede sammen sin gravide hustru ind i den dengang splinternye lejlighed.
- Dengang var der ikke noget, der hed venteliste. Når man ønskede en bolig, så fik man det næsten lige med det samme. Min kone ønskede en bolig, dagen efter søgte jeg og så fik vi den, fortæller Nikolaj Heinrich.
Som det kan læses, var Nuuk altså meget anderledes dengang. Der var ikke samme boligmangel, som der er i dag, selvom der var færre boliger.
Selv flyttede Nikolaj Heinrich til Nuuk i 1950, da han var 12 år gammel. Han kommer oprindeligt fra Kangilleq, en lille bygd ved Qeqertarsuatsiaat. Når lille Nikolaj fik fri fra skolen plejede han at skyde ryper. Faktisk lige præcis der, hvor ægteparrets rækkehus ligger.
Gammel lejlighed, nye penge
I 2013 besluttede Nikolaj Heinrich og kone sig for at købe lejligheden. Nu skulle det være. Ifølge ham blev den vurderet til næsten tre millioner kroner.
- Lejligheden er over 30 år gammel. Skal vi betale tre millioner kroner for den? Selvom vi har betalt husleje i alle de år? Det ville jeg ikke acceptere, siger han.
Derfor er ægteparret Heinrich i dag stadig lejere.
Nikolaj Heinrichs udbetalte pensionspenge alene kan ikke betale for huslejen.
- De ældre har det hårdt. Alt for hårdt. Jeg er sikker på, at vi ikke er de eneste der står i sådan en situation. Vi modtager ikke nogle former for boligstøtte, fordi vi har for mange værelser i forhold til antallet af beboere, siger han.
Lejligheden har to soveværelser og det er kun ægteparret, der bor der, da deres syv børn for længst er blevet voksne og har egne boliger.
Fra redaktionen
I ugens AG-avis kan underrubrikken forstås som om, at Nikolaj Heinrich stadig bor i en INI-lejlighed. INI har bedt AG præcisere, at det ikke er tilfældet. Som det også står i selve artiklen, har det kun været en INI-lejlighed i 19 år.
Nikolaj Heinrich siger selv, at han modtager omkring 5000 kroner i pensionspenge. Huslejen ligger på omkring 8000 kroner uden elforbrug og andre udgifter, så det siger sig selv, at pengene ikke rækker. Han er dog stadig ved godt mod.
- Jeg klager ikke. Jeg kan godt lide, at vi bærer hele ansvaret selv. Det er vores egen byrde. Men jeg vil gerne have – og jeg ønsker, at der skal ske ændringer indenfor boligområdet. Efter vi fik Hjemmestyre, blev boligområdet en ’måde’ at tjene penge på, siger Nikolaj Heinrich og fortsætter:
- Jeg så gerne, at man følger den ordning, som det danske rige også fulgte dengang med at overtage lejligheder, efter et bestemt antal år, siger han.
- Jeg har flere gange rettet henvendelse til de ansvarlige, jeg har ikke fået nogen svar overhovedet. Jo, for et par år siden lige efter valgdag, fik jeg svar, der lød, at man ikke kunne gøre noget. Det er jo ikke overraskende, når Grønland ikke svømmer ikke i penge, siger en solidarisk Nikolaj Heinrich.