Landsdommer kalder rapport om retssikkerhed mangelfuld

Landsdommer Søren Søndergård Hansen er ikke voldsomt imponeret af den rapport om retssikkerhed i Grønland, som advokatsamfundet har udgivet.

Baseret på samtaler og indtryk
Helt overordnet mener han, at rapportens konklusioner hviler på et spinkelt grundlag, da den udelukkende er baseret på samtaler med en stribe interessenter i retsvæsenet.

LÆS: Stor interesse for retssikkerhed

- Rapporten bygger på samtaler og indtryk, hvilket ikke er metoder, der traditionelt leder til brugbare konklusioner, anfører Søren Søndergård Hansen.

Kredsdommere skal uddannes
Helt konkret peger han på, at kritikken af kredsretssystemet på en række punkter rammer ved siden af skiven. Således er man fortsat i færd med at uddanne kredsdommere for at kunne besætte samtlige 12 stillinger med uddannede. For øjelbikket er seks personer i gang med uddannelsen og ikke kun to, som rapporten anfører.

- Vi regner med, at alle stillingerne vil være besat med uddannede kredsdommere om to års tid, siger den erfarne jurist.

- Først herefter vil man med rimelighed kunne vurdere, om systemet med kredsdommerne fungerer.

LÆS: Advokater sætter retsvæsenet under lup

Advokatsamfundet peger i sin rapport på, at der har været sager, hvor anklagemyndigheden måtte anke dommen til formildelse på grund af fejl i kredsretten.

Søren Søndergård Hansen medgiver, at der har været sådanne tilfælde. Der er endnu ingen præcise tal på omfanget, da man først skal lave en gennemgang af sagerne.

- Det er dog mit indtryk, at problemets omfang ikke er voldsomt, siger den erfarne jurist.

- Samtidig er det mit indtryk, at de mest opsigtsvækkende sager stammer fra de midlertidige kredsdommere, der ikke har den nuværende uddannelse.

Dermed vil en stor del af problemet blive rettet, når alle stillinger er besat med uddannede kredsdommere.

LÆS: Fejl i kredsretternes afgørelser

Autoriserede forsvarer er dygtige
Ligesom Søren Søndergård Hansen mener, at rapportens konklusioner i forhold til kredsdommerne utidig, så gælder det samme for kritikken de autoriserede forsvarere. Faktisk er de til tider dygtigere end advokaterne, er hans erfaring.

- På baggrund af vores kendskab til de autoriserede forsvarere er konklusionen, at nogle af dem gør det bedre end nogle af advokaterne, vurderer han.

Dernæst mener han, at man også når det gælder denne del af systemet må afvente, at reformen af retsvæsenet fra 2010 fuldt ud bliver ført ud i livet.

I den forbindelse peger han især på stillingen som landsforsvarer, som nu er slået op. Landsforsvarerens opgave bliver det, at stå for uddannelse og efteruddannelse af autoriserede forsvarere.

- Efteruddannelsen har haltet, så her må landsforsvareren lige have mulighed for at virke, inden det giver mening at evaluere systemet, siger Søren Søndergård Hansen.

Landsforsvareren skal desuden vejlede de autoriserede forsvarere i forbindelse med konkrete sager.

- Jeg vurdere, at den støtte vil gøre det lettere, at fastholde forsvarerne i deres hverv, siger Søren Søndergård Hansen.

LÆS: Retshjælpen: Lovgivningen er uoverskuelig

Kriminalforsorgen savner nuancer
Det er ikke kun i retsvæsenet, at man mener, at Advokatsamfundet maler med en lige lovlig bred pensel. Også i kriminalforsorgen savner man nuancerne i rapportens konklusioner.

- Overordnet syntes jeg, at det er et fint stykke arbejde, men den har også en del mangler, siger kriminalforsorgens direktør Naaja Nathanielsen.

LÆS: Retssikkerheden har trange kår i Grønland

Som et af punkterne peger hun på rapportens konklusion om at stryrke brugen af samfundstjeneste.

- Det giver da rigtig god mening, at bruge samfundstjeneste i en grønlandsk sammenhæng, siger hun.

- Men de pågældende skal også været egnede til rent faktisk at udføre samfundstjeneste og for eksempel kunne finde ud af at stå op om morgenen.

Naaja Nathanielsen anerkender rapportens kritik af de mere lukkede anstalter, men påpeger samtidig at kritikken ikke tager højde for en virkelighed, der betyder, at også tilbageholdte og forvaringsdømte i dag befinder sig på anstalterne.