Fejl i kredsretternes afgørelser

Det kan lyde næsten absurd: Anklagemyndigheden anker en dom, ikke fordi den mener, at den er for mild, men fordi de mener, at den er for hård.

Ikke desto mindre er det sket i flere tilfælde efter en dom afsagt ved kredsretten. Det viser rapporten Retssikkerhed i Grønland, som Advokatsamfundet har udgivet.

LÆS: Aaja efterlyser bedre retssikkerhed i Grønland

Fejl i afgørelserne
Derudover plages afgørelserne til dels af formelle fejl.

- En konsekvens er, at anklagemyndigheden i en række sager må anke afgørelser fra kredsretterne til formildelse, for eksempel fordi foranstaltningerne er anvendt i strid med kriminalloven eller praksis, ligesom det har været nogle interessenters indtryk, at kredsretternes afgørelser ved anke ofte bliver ændret af landsretten eller hjemvist på grund af formelle mangler ved afgørelsen, skriver Adokatsamfundet i rappporten.

LÆS: Retssikkerheden har trange kår i Grønland

Svært at skaffe kredsdommere
I rapporten anføres det, at der en del dygtige kredsdommer, men at det faglige niveau generelt er for lavt.

Som en årsag peger rapporten på, at det er svært at finde nye kredsdommer samt at det er svært at fastholde dem i stillingen. Det giver mindre erfaring, travlhed og som følge deraf, dårligere domme.

- Det er efter arbejdsgruppens opfattelse en meget betænkelig situation, og der bør derfor ske væsentlige ændringer i de nuværende rammer for det grønlandske retssystem, hvis det skal være retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at opretholde det nuværende lægmandssystem, står der i rapporten.

Grundlæggende mener Advokatsamfundet, at systemet med lægdommer er fornuftigt, da det passer godt til de grønlandske forhold.

LÆS: Ny retshjælp styrker retssikkerheden

Sammenlæg kredsretterne
Som en løsning anbefaler Adokatsamfundet, at de fire kredsretter lægges sammen til en enkelt, så man styrker det faglige miljø og dermed kvaliteten af afgørelserne. Kredsretten må så i endnu højere grad benytte videokonference eller må rykke ud lokalt, hvis det er nødvendigt.

- Endvidere vil man på trods af en eventuel fysisk afstand kunne opretholde det centrale i det nærhedsprincip, som begrunder lægmandssystemet, nemlig dommernes kendskab til de grønlandske forhold og det grønlandske sprog, idet det forudsættes, at der som hidtil om muligt rekrutteres kredsdommere fra alle dele af Grønland, konkluderer rapporten.