Kuno Fencker og Najaaraq Møller formentlig på vej ud af Inatsisartut
Sermitsiaq erfarer fra fortrolige kilder at flere medlemmer af Naalakkersuisut på vegne af Siumut, overvejer at trække deres orlov tilbage. Det betyder at hvis to medlemmer af Inatsisartut vælger at trække deres orlov tilbage, så ryger både Najaaraq Møller og Kuno Fencker ud af Inatsisartut.
Kuno Fencker, der er inde i Inatsisartut som suppleant ryger ud sammen med Najaaraq Møller, hvis Siumuts to medlemmer af partiet vælger at trække deres orlov tilbage, og efter Sermitsiaqs fortrolige kilder er der meget stor sandsynlighed for at partiet tager det skridt, efter at Kuno Fencker har valg at køre sololøb midt i en alvorlig diplomatisk krise.
Foto: Leiff Josefsen
Kuno Fencker har med sine 66 stemmer en tredjeplads i suppleantrækken efter Dines Mikaelsen og Jens Kristian Therkildsen.
I forbindelse med Siumut valgte at indgå i koalition med Inuit Ataqatigiit, har fire Siumut-politikere der er medlemmerne af Naalakkersuisut valgt at tage orlov fra deres medlemskab i Inatsisartut.
Således sidder Kuno Fencker i Inatsisartut i sit egenskab som nr. 3 i suppleantrækken.
Den plads mister han med stor sandsynlighed når Inatsisartut fortsætter efterårssamlingen på mandag. Med ham ryger også Najaaraq Møller, der er inde som suppleant nr. 4.
Sermitsiaq erfarer nemlig at flere medlemmer af Naalakkersuisut har i sinde at trække deres orlov tilbage, som konsekvens af at Kuno Fencker på ingen måde kan se noget galt i at han har kørt sololøb i forhold til den alvorlige og dybe diplomatiske krise, der er opstået som følger af den amerikanske præsidents vedvarende pres imod Kongeriget Danmark.
Kuno Fencker har i sit sololøb blandt andet kritiseret Naalakkersuisut for at forholde sig passiv ved ikke at reagere på krisen.
Sermitsiaq arbejder på at få reaktioner fra partiet Siumut. Ligeledes arbejder vi for at få svar på, om Naalakkersuisut vitterligt forholder sig passiv til den diplomatiske krise.