Thule Air Base

København skrottede grønlandsk Thule-forslag

Udenrigsdirektoratet i Nuuk forsøgte med et sæt nye kriterier at komme et tab af Thule-kontrakten i forkøbet. Men det grønlandske forslag blev kasseret

Daværende udenrigsminister for Danmark og Grønland, Martin Lidegaard (R)
Offentliggjort

Udenrigsministeriet valgte i 2013 at fastholdte nogle ændrede kriterier for driften af Thulebasen i Pituffik, selvom netop disse kriterier førte til et tab af en dansk-grønlandsk milliardkontrakt på den amerikanske militærbase.

Inden da havde chefen for det grønlandske Udenrigsdirektorat, Kai Holst Andersen, ellers øjnet risikoen ved ændrede kriterier foreslået af amerikanerne og sendt et forbedret udkast til København.

Det fortæller Radioavisen.

Læs hos KNR: Grønlandsk forslag fejet af bordet

Naalakkersuisuts advokatundersøgelse, som indtil i går har været tilbageholdt for medierne, kaster et nærmere lys på dele af forløbet der ledte op til tabet af den værdifulde driftskontrakt for den amerikanske luftbase.

Rapporten er stadig delvist censureret, men den bekræfter elementer af historien, som tidligere er blevet fortalt, og rapporten røber også nye detaljer i forløbet.

Læs: Thule-undersøgelse bekræfter kritik af tidligere Naalakkersuisut

Helt nyt i redegørelsen er det, at Udenrigsministeriet valgte at se bort fra et grønlandsk ændringsforslag til udbudskriterierne.

Advokaten Ole Spiermann fra selskabet Bruun & Hjejle konkluderer i den nyligt offentliggjorte redegørelse, at Udenrigsministeriet i Danmark, som stadig har ansvaret for statens udenrigspolitik, valgte at ændre i kriterierne, efter de havde været forbi Udenrigsdirektoratet i Nuuk:

Aleqa ville ikke træffe beslutning om Thule-udbud
- Efterfølgende ændrede kriterierne form på dansk og amerikansk foranledning, og resultatet fremstod som en betydelig forringelse sammenlignet med den hidtidige forståelse af begrænsningen til danske og grønlandske selskaber, som beskrevet af det danske udenrigsministerium, står der i advokatundersøgelsen.

Læs: Qujaukitsoq: Thule-kontrakt havde ikke høj prioritet hos det tidligere Naalakkersuisut

Den overordnede konklusion i selvstyrets rapport er, at Udenrigsdirektoratet i Nuuk handlede uden politisk mandat fra daværende landsleder Aleqa Hammond (S), da man i Grønland endte med at godkende de nye udbudskriterier.

Dog skulle selvsamme Hammond ifølge embedsmændene have sagt, at hun ikke ønskede at træffe beslutninger i sagen, fordi hun så det som noget administrativt.

Nuværende udenrigsminister, Kristian Jensen (V), har afvist overfor KNR at kommentere den offentliggjorte rapport, og i en pressemeddelelse afviser Aleqa Hammond også at forklare sagen.

Læs også: Bekræftet: Selvstyret kendte til ændrede regler om udbud

Powered by Labrador CMS