KNR: 13 stresssygemeldinger på et år

Der har været 17 sygemeldinger og orlov i KNR det seneste år. Af disse skyldes 13 stress, mens de resterende fire skyldes kritisk sygdom. Det viser en aktindsigt, som Sermitsiaq har søgt.

Ifølge mediets medarbejdertilfredshedsundersøgelse og arbejdspladsvurdering (MTU og APV) fra 2023 er det særligt i KNR's nyhedsafdeling, at tallene ser røde ud. Her lander medarbejderne på 54 ud af 100 mulige, når det gælder arbejdsforhold. Med undtagelse af 2018 har der siden 2017 været betydelig utilfredshed med ledelsen og arbejdsforholdene ud over løn- og ansættelsesforholdene. I radioafdelingen og ledergruppen er arbejdsglæden høj, mens der i nyhedsafdelingen scores lavt.

Sermitsiaq har stillet flere spørgsmål om sygemeldinger og medarbejdertilfredshed til KNRs direktør Annga Lynge, som oplyser, at hun er på tjenesterejse. Det har derfor ikke været muligt at få et interview inden avisens deadline. Annga Lynge tiltrådte som direktør den 1. september sidste år, hvor hun igangsatte en undersøgelse af arbejdsmiljøet.

- Vi arbejder stadig på udredningen. Der, hvor KNR scorer højest, er på jobindhold. Folk elsker det, de laver, men arbejdspresset er højt og varierer fra afdeling til afdeling. Det er ikke tilfredsstillende, har Annga Lynge tidligere sagt til Sermitsiaq.

LÆS OGSÅ

KNR: 35 opsigelser på under et år

Stort arbejdspres

For få uger siden kunne Sermitsiaq ud fra en aktindsigt fortælle, at 35 medarbejdere har sagt op i KNR i løbet af de seneste 11 måneder. Heraf er 15 journalister, mens seks er chefer eller redaktører. Bare i april måned har fem medarbejdere sagt op, herunder en radiochef.

Det har givet de resterende medarbejdere et stort arbejdspres, og hvor ”krisen” før har holdt sig til nyhedsafdelingen, så har den spredt sig til andre afdelinger i huset. Det fortæller Arnaq Nielsen, der er formand for medieforbundet Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat (TP).

- Radioafdelingen er nu også urolig, og det kan mærkes, efter at radiochefen har sagt op. Det betyder mere uro og mere usikkerhed i KNR, siger Arnaq Nielsen.

Dansk Journalistforbund, TP og KNRs medarbejdere har rejst store bekymringer vedrørende arbejdsmiljø og rekruttering af arbejdskraft på KNR.

- Situationen har været kritisk i mange år. Nu er den katastrofal, siger Arnaq Nielsen.

Hun kigger mod KNRs bestyrelse, ledelsen og politikerne mod løsninger, der kan sikre et bedre arbejdsmiljø og større fastholdelse af medarbejderne.

Brug for nytænkning

Den 1. april i år tiltrådte Rosannguaq Rossen som ny bestyrelsesforkvinde, og hun understreger, at bestyrelsen har løbende dialog med KNRs direktør, hvor der er stillet forskellige krav og forventninger.

LÆS OGSÅ

KNR-bestyrelse efterlyser 'reel' politisk interesse

- Jeg er optimistisk, ellers havde jeg ikke sagt ja til at være bestyrelsesforkvinde. Men vi skal kigge ud i fremtiden og se på planer for, hvordan medierne i Grønland får bedre betingelser. Det er et problem, som alle burde have ansvar i, siger Rosannguaq Rossen.

KNR er normeret til at have 36 journalister. I starten af maj måned oplyste KNR, at de havde 18 grønlandske journalister og syv danske journalister, hvoraf tre er vikarierende. Det betyder, at der på det tidspunkt var 11 ubesatte journaliststillinger i hele KNR.

Der er behov for nytænkning og dialog for at kunne genoprette KNR. Derfor er det skuffende, at hverken ledelsen eller politikerne har konkrete løsninger på at løse krisen i landets public service-medie, fortæller formanden for Dansk Journalistforbund (DJ), Tine Johansen.

- Det er en meget ond cirkel. Ansvaret ligger hos ledelsen og hos de grønlandske politikere for at afsætte ressourcer til at genoprette KNR, men der skal også stilles krav til ledelsen, siger Tine Johansen.

Politisk interesse

For at KNR kan blive et stærkt public service-medie, er det afgørende, at politikerne begynder at prioritere medierne og anerkender KNR som en vigtig del af samfundet, der er afgørende for demokratiets sundhed. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra KNR-bestyrelsen.

- Desværre må vi konstatere, at den reelle interesse for KNRs vilkår er mangelfuld og præget af tilfældigheder på baggrund af en manglende mediepolitik, står der.

I tirsdags blev der holdt en forespørgselsdebat i Inatsisartut-salen om, hvordan man kan øge interessen for at uddanne sig til journalist.

- Man kan tilpasse journalistuddannelsen og indholdet til forholdene her i landet rent fagligt, foreslår formand for Atassut og forslagsstilleren, Aqqalu C. Jerimiassen.

- Jeg vil også opfordre de unge til at tage journalistuddannelsen med i deres betragtning. En uddannelse, der giver adgang til den fjerde statsmagt, siger Aqqalu C. Jerimiassen.