Keiras Alexandra Kronvolds advokat:
En dybt bekymrende sag

Statsminister Mette Frederiksen blev tirsdag under spørgetimen i Folketinget stillet en lang række spørgsmål til de danske kommuners brug af udskældte danske tests i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske forældre. 

LÆS OGSÅ 
Dansk kommune vil tvangsfjerne barn af grønlandsk mor fra fødslen

Statsministeren forsvarede i det store og hele kommunernes ageren, men gav dog også udtryk for, at hun var enig med Naalakkersuisut i, at assimilation ikke er en løsning, når vi er tre lande, tre sprog og tre kulturer i rigsfællesskabet.

– Det må ikke være sproget, der afgør en anbringelse. Og det er heller ikke et lovligt grundlag at anbringe et barn på. Selvfølgelig ikke, sagde Mette Frederiksen. 

Sprogets betydning 

Alligevel ser det ud til, at sproget har haft en betydning i sagen om Keira Alexandra Kronvold, der for tre uger siden fik tvangsfjernet sit barn fra fødslen af Thisted Kommune. En sag som vi har skrevet indgående om her i Sermitsiaq. I hvert fald står der i sagsakterne fra 24. oktober, at ”Keira trækker på sin grønlandske baggrund, hvor selv små ansigtstræk har kommunikativ betydning. Men da barnet skal vokse op i Danmark, vurderes det, at Keira vil have svært ved at forberede barnet til de sociale forventninger og koder, der er nødvendige for at navigere i det danske samfund.” 

Afviser kritik 

Adspurgt om det er diskvalificerende at have grønlandsk baggrund, svarer direktør for Børn- og Familieforvaltningen i Thisted Kommune, Lars Sloth:

– Jeg kan klart afvise, at grønlandsk eller anden baggrund er diskvalificerende for at være forælder i Danmark, og at enkelte tests eller udfordringer har afgørende betydning for vurdering af forældrekompetence, men at der vil være tale om en konkret og individuel vurdering foretaget på baggrund af et omfattende undersøgelsesarbejde, alt sammen for at sikre barnets bedste.

Ministerens anbefaling 

Thisted Kommune bekræfter over for Sermitsiaq, at de har modtaget et brev fra Social- og Boligministeren, hvori ministeren ”opfordrer til, at kommunerne i sager med familier med grønlandsk baggrund konkret overvejer at stoppe brugen af de kritiserede tests.” 

– I forlængelse af brevet kan jeg oplyse, at vi ikke på nuværende tidspunkt tager stilling til, hvordan vi eventuelt vil lave en forældrekompetenceundersøgelse i en lignende sag. Det vil vi gøre såfremt det bliver aktuelt, skriver Lars Sloth, der på spørgsmålet om hvorvidt kommunen vil genbehandle Keira Alexandra Kronvold eller andre lignende sager, svarer: 

– Vi genbehandler ikke afgørelser i sager som Børn- og Ungeudvalget har truffet afgørelse i, medmindre Ankestyrelsen underkender afgørelsen. Lars Sloth tilføjer, at han ikke håber at kommunen kommer i en lignende situation, inden der foreligger en ny test, som tager højde for kulturforskelle. ”Konkret har vi få sager, som ligner den, vi har haft”. 

Dybt bekymrende

 Keira Alexandra Kronvolds advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma, finder direktør Lars Sloths svar dybt bekymrende: 

– Forvaltningen er blevet gjort bekendt med, at forældrekompetenceundersøgelserne ikke er valide og derfor ikke bør anvendes. Det er ikke et lovkrav, at der udarbejdes en forældrekompetenceundersøgelse til belysning af forældrenes forældrekompetencer. Forvaltningen bør stoppe brugen af undersøgelserne og belyse forældres forhold på anden vis, herunder eventuel med familiebehandling eller lignende tiltag.

Ankestyrelsen blåstempler tests 

Jeanette Gjørret mener at det er en direkte fejl, at forvaltningen ikke vil rette op på de fejl og mangler, som de er blevet bekendt med efterfølgende. Og hun påpeger, at Ankestyrelsen jo ikke trykprøver forældrekompetenceundersøgelsen eller testene.

­– Både Børn og Ungeudvalget og Ankestyrelsen tager stilling til forvaltningens materiale og træffer afgørelse på baggrund af det, som forvaltningen fremlægger. Ankestyrelsen trykprøver ikke forældrekompetenceundersøgelser, og har i praksis blåstemplet undersøgelser, som har indeholdt test, som ikke er valide. Ankestyrelsen indhenter ikke råmateriale eller stiller sig kritisk overfor forældrekompetenceundersøgelserne. Jeg mener derfor, at det er en direkte fejl, at forvaltningen ikke vil rette op på de fejl og mangler, som de er blevet bekendte med efterfølgende. Forvaltningen bør genoptage sagen og se, om testene har haft afgørende betydning for afgørelsen. 

Retten til familieliv

Jeanette Gjørret fortæller, at Keira Alexandra Kronvolds sag nu skal prøves i Ankestyrelsen, og dertil vil de sideløbende anmode kommunen om at genoptage sagen.

Naalakkersuisut har været ude og sige, at alle sager hvor danske tests indgår, bør genbehandles. Men indtil videre har det altså ikke påvirket hverken den danske social- og boligminister eller kommunerne. 

– Indtil nu har det desværre ikke været et fokusområde for regeringen, uagtet at regeringen har været vidende om udfordringerne på området længe. Efter min opfattelse er det dybt problematisk, idet en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet er et brud på grundlæggende rettigheder – retten til familieliv. Jeg kan faktisk ikke komme på et mere indgribende indgreb overfor en familie, siger Jeanette Gjørret.

Tonedøvt svar

Tilbage på Christiansborg er medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, langtfra tilfreds med statsministens svar under spørgetimen.

– Det var et tonedøvt svar, som jeg fik fra statsministeren til spørgetimen. Når man sidder utallige demonstrationer, advarsler fra menneskerettighedsinstitutioner og fagfolk overhørig, så oplever jeg, at regeringen ikke læser skriften på væggen. 

– Der er behov for at tage sproglige og kulturelle hensyn i anbringelsessagerne, og det oplever jeg at statsminister anerkender, men ikke ønsker at handle på. I det tempo vi kører i, hvor det kun er op til de grønlandske folketingsmedlemmer, så vil det tage 10-20 år, før vi er i mål. Vi har brug for at regeringen tager ansvar, lyder det fra Aaja Chemnitz.