IA fastholder nultolerance-politik over for uran

Der bliver ingen ændring i Inuit Ataqatigiits politik, når det drejer sig om partiets nultolerance over for uran som biprodukt ved udvinding.

Det kom frem søndag under partiets igangværende landsmøde i Sisimiut.

- Vi går til sagen på et sagligt grundlag og prøver at basere vores holdninger og beslutninger på valid information - og ikke så meget på følelser - med en konkret vurdering af, hvad radioaktive stoffer er i forhold til økonomi, den internationale verden og forpligtelser.

- Indtil der måtte vise sig at være en gyldig grund til at ophæve nultolerancen, er det i hvert fald indstillingen fra IA’s landsmøde, at vi fastholder nultolerance-politikken, forklarer IA-formand og formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist til Sermitsiaq.AG.

Derved må verden stadig tørste efter sjældne jordartsmetaller, der indgår i produktionen af blandt andet vindmøller, hybrid- og elbiler, lavenergipærer og LED-skærme. IA’s og Naalakkersuisuts nultolerance-politik over for uran bremser således stadig for udvindingen af sjældne jordarter i Grønland, fordi det radioaktive grundstof ofte følger med som biprodukt ved udvinding.

Politiken skriver i dag, at der i Folketinget er opstået et flertal for, at den 25 år gamle nultolerance over for uran kan ophæves – hvis vi her i landet selv ønsker det.

Læs "Enhedslisten afviser urandrift"

En misvisende betegnelse
Den såkaldte nultolerance-politik er i øvrigt en misvisende betegnelse. For det første er den ikke en konkret vedtagelse, men en fælles forståelse mellem IA og Siumut. Derudover er nullet ikke et absolut nul, men en maksimumværdi for den tilladte baggrundsstråling, når man udvinder andre mineraler. Det betyder i praksis betyder, at der højst må være 60 gram uran per ton klippe (60 ppm = parts per million).

I Kuannersuit/Kvanefjeld og Kringlerne har 8.000 prøver vist, at uranindholdet ligger på henholdsvis 350 og 50 ppm.

Læs alle Sermitsiaq.AG’s artikler om IA’s landsmøde her