Handicaptalsmand: Dybt bekymrende kommunalt svigt
Det anmeldte tilsyn om Avannaata Kommunias håndtering af de handicappede har fået handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen til tasterne. Hun konstaterer, at “ingen af borgerne i 25 udvalgte sager får den hjælp, de har behov for og ret til både i følge loven og handicapkonventionen”.
Handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen er dybt bekymret over forholdene for de handicappede i nordkommunen.
Foto: Tilioq
Det står grelt til i nordkommunen, når det gælder håndteringen af de handicappede - om det så er voksne eller børn.
Siden 2019 har der hverken været afholdt personrettet tilsyn, som ifølge loven skal afholdes to gange om året, eller drifttilsyn, som skal holdes en gang om året, påpeger handicaptalsmanden.
Udredning mangler
- Det er dybt bekymrende læsning, som dokumenterer omfattende mangler i sagsbehandlingen. Tilsynsenheden har udtrukket og gennemgået 25 tilfældige sager om børn og voksne med handicap. I alle sager mangler den lovpligtige udredning, handleplaner og opfølgning. Det betyder, at der ikke er tilstrækkelig viden om personernes handicap og de udfordringer, de står overfor i hverdagen, samt at de ikke får den målrettede indsats, de har behov for og ret til.
- Dette har alvorlige konsekvenser for de berørte individer – ikke mindst for børnene og deres muligheder i voksenlivet. Det er dybt kritisabelt, især fordi personerne har været kendt af kommunen i flere år, og alle sagerne er mindst to år gamle, udtaler handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen i en pressemeddelelse.
Hun påpeger, at i flere af de undersøgte sager vidste kommunen ikke, hvor de pågældende boede.
- I to tilfælde vidste kommunen ikke, at personerne var døde. Tilsynsrapporten beskriver manglende samarbejde med lokale instanser som Majoriaq, fordi Majoriaq afviser borgere med handicap begrundet med, at de er handicappede. Der er mangel på botilbud, så personer med handicap må vente, bo hos familie, er hjemløse, sendes til andre byer eller til Danmark. I Qaanaaq sendes alle til andre byer eller Danmark, da der ingen botilbud er i Qaanaaq. Unge med handicap placeres på alderdomshjem. Det er socialt uacceptabelt, hvilket Tilioq tidligere har påpeget, fremgår det af pressemeddelelsen.
Anja Hynne Nielsen henviser til, at “mennesker med handicap først og fremmest er mennesker med de samme rettigheder som alle andre. Handicapkonventionen beskytter dem yderligere for at sikre lige vilkår med mennesker uden handicap. Tidlig og korrekt indsats er afgørende for deres trivsel, udvikling og muligheder på længere sigt. Det kan være afgørende for deres skolegang, uddannelse og arbejde, samt for deres evne til at klare sig selv, eventuelt med lidt hjælp. Det har således også betydning for samfundet”.
Et eksempel på svigt
Som eksempel på et kæmpe svigt fremhæver handicaptalsmanden et barn med cerebral parese (CP).
- For dette barn er der hverken lavet en udredning eller handleplan. Hjernen er plastisk og der kan med den rette indsats dannes nye hjernebaner, skabes nye færdigheder. Derfor er tilpasset indsats og træning så vigtig. Den fuldstændige mangel på indsats er særligt trist, da ingen på forhånd kan vide, hvor meget et barn med CP kan udvikle sig, kan lære og opnå. Muligheden for et selvstændigt liv frarøves dette barn. Det er et kæmpe svigt, fastslår handicaptalsmanden.
Sermitsiaq arbejder på at få et svar på kritikken fra Avannaata Kommunia.
