landingsbaner
Grønland skal ud på lånemarkedet
Kun de største anlægsopgaver i Nuuk og Ilulissat er oplagte OPP-projekter
Grønland begynder jagten på de milliarder, som skal betale for Naalakkersuisuts og de tre koalitionspartiers ambitiøse planer om nye lufthavne, forlængede landingsbaner og flere vandkraftværker.
En del af infrastrukturpakken kan uden tvivl finansieres som OPP-projekter, hvor OPP står for et offentligt-privat partnerskab.
Læs: Lufthavnspakke er vedtaget
Store beløb
Naalakkersuisut og de tre koalitionspartier, konsulentfirmaet Rambøll og formanden for Grønlands Økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen mener samstemmende, at forlængelsen af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat er velegnet til OPP-skabelonen.
Forlængelserne til 2.200 meter vil koste over en milliard kroner i Nuuk og 805 millioner kroner i Ilulissat.
Læs: Knud Kristiansen er glad og lettet
Øvrige landingsbaner
Men en stor del af pengene til de øvrige projekter skal hentes gennem en låntagning.
Lufthavnen i Qaqortoq på 1.199 meter var anslået til 385 millioner kroner, men den skal være på 1.499 meter. En lufthavn i Tasiilaq på 1.499 meter er anslået til 300 millioner kroner.
Små landingsbaner, hvor en Twin-Otter med 19 passagerer kan lande i Nanortalik, Narsaq, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Ittoqqortoormiit koster omkring 100 millioner kroner stykket.
Læs: Asii begejstret over lufthavnsbeslutning
Læs hele historien i den nyeste udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her: