B.J. Entreprise har netop
gennemført et vellykket generationsskifte, hvor direktør Jeppe Rosenkilde
Mortensen har overtaget den sidste del af John Eliassens aktiepost.
– Det er en tidskrævende
proces, som kræver mange forberedelser, fortæller virksomhedens
bestyrelsesformand Søren Lennert Mortensen, der er far til Jeppe Rosenkilde
Mortensen.
B.J. Entreprise har netop
gennemført et vellykket generationsskifte, hvor direktør Jeppe Rosenkilde
Mortensen har overtaget den sidste del af John Eliassens aktiepost.
– Det er en tidskrævende
proces, som kræver mange forberedelser, fortæller virksomhedens
bestyrelsesformand Søren Lennert Mortensen, der er far til Jeppe Rosenkilde
Mortensen.
– Generationsskiftet
har ligget i kortene, siden Jeppe blev ansat i B.J. Entreprise i 2000, men det
er en kompliceret affære, som kræver både vilje og indsigt i jura og økonomi.
Så det handler om at være ude i god tid, for det er ikke noget, der kan
gennemføres over en nat.
Kræver gode rådgivere
– Det er heller ikke
noget, man bare kan gennemføre uden gode rådgivere. Når det er lykkedes for
B.J. Entreprise, skyldes det først og fremmest et godt samarbejde mellem John
Eliassen og Jeppe, der begge har været indstillet på, at det skulle lykkes lige
fra de første samtaler – og til vi nu er i mål.
– Vi har haft to
væsentlige samarbejdspartnere i processen. Det er dels selskabets revisor – og
så Grønlandsbanken, der har hjulpet med finansieringen.
– Mit råd til andre
virksomheder, der står i samme situation er, at man skal begynde i god tid. Det
er for sent at nå et vellykket resultat for alle parter, når generationsskiftet
sker af nød. Det skal være sådan, at virksomhedens overlevelse er sikret med
den nye ejer – og sådan at den gamle ejer kan trække sig ud vel vidende, at
livsværket er i gode hænder. Og så selvfølgelig med lidt penge på bogen, så
alderdommen er sikret.
– Det handler først og
fremmest om at finde den rette person til at overtage virksomheden. Så skal man
lige fra starten også involvere virksomhedens revisor, der skal hjælpe med
prissætningen af virksomhedens aktier og skatteforholdene. Så skal man finde en
partner til finansieringen, for et fornuftigt generationsskifte kan ikke
gennemføres, uden at der kommer på penge på bordet.
Kom i gang
– Jeg
ved, at andre selskaber sidder i den samme situation, men er lidt tilbageholdne
med at opstarte et generationsskifte, da det kan virke lidt overvældende med al
den jura og finansiering.
- Mit råd er: Se nu at
komme i gang. Det er vigtigt for virksomheden – og for samfundet i øvrigt – at
de gamle kan trække sig tilbage, og de nye kræfter kan komme til.
- Nu har vi gennemført
generationsskiftet for B.J. Entreprise i denne omgang. Men det slutter ikke
her. Nu skal Jeppe og jeg i gang med en snak om, hvad der så skal ske. Jeppe nærmer
sig de 50 år, så det er faktisk ikke et sekund for tidligt, siger Søren Lennert
Mortensen.