ERHVERV

Sisimiut-entreprenør med overskud på bundlinjen

B.J. Entreprise i Sisimiut med 100 medarbejdere har netop afleveret et kanonregnskab.

B.J. Entreprise er i gang med en udvidelse af sygehuset i Sisimiut og en helt ny Pisiffik, der vil rykke byens centrum op i byen nær Brugseni.
Offentliggjort

Det går godt for entreprenørvirksomheden B.J. Entreprise A/S i Sisimiut. Selskabet har netop afleveret sit årsregnskab for 2023/24 med et årsresultat efter skat på 3,29 millioner kroner, samtidig med at virksomheden har gennemført et vellykket generationsskifte.

Årsresultatet er markant bedre end de foregående år – og også meget bedre end forventet. Forventningerne lå i størrelsesordenen 1 til 2 millioner kroner. Det gode resultat styrker B.J. Entreprises egenkapital, der pr 31. maj er på godt 28 millioner kroner.

Det går godt for entreprenørvirksomheden B.J. Entreprise A/S i Sisimiut. Selskabet har netop afleveret sit årsregnskab for 2023/24 med et årsresultat efter skat på 3,29 millioner kroner, samtidig med at virksomheden har gennemført et vellykket generationsskifte.

Jeppe Mortensen er nu ene-aktionær i B.J: Entreprise i Sisimiut.

Årsresultatet er markant bedre end de foregående år – og også meget bedre end forventet. Forventningerne lå i størrelsesordenen 1 til 2 millioner kroner. Det gode resultat styrker B.J. Entreprises egenkapital, der pr 31. maj er på godt 28 millioner kroner.

– Vi står derfor godt rustet til fremtiden og forventer et lignende overskud også i regnskabsåret 2024/25, siger direktør Jeppe Rosenlund Mortensen, der efter generationsskiftet er eneejer af B.J. Entreprise. – Årsresultatet kan først og fremmest henføres til en stigende aktivitet i selskabet samt vores kernekompetence, som er effektiv styring af projekterne.

Nye IT-systemer og investeringsplaner

– Vi har gennem de seneste år investeret betydelige ressourcer i blandt andet nye IT-systemer, investeringsplaner og projektledelse, så vi nøje kan overvåge hvert enkelt byggeprojekt og gribe ind, hvis der er noget, der ikke går efter planen.

– Det har været en stor øvelse, som også betyder, at jeg har måttet uddelegere en del af ansvaret til mine mellemledere, men det har givet pote, og vi ser meget positivt på fremtiden.

– I lighed med den øvrige byggebranche har vi de seneste år været presset af stigende materiale- og logistikomkostninger efter corona-perioden og krigen i Ukraine, så det handler om at være omhyggelig hele vejen igennem fra tilbudsgivning, kontrakter og til færdigt byggeri.

– Der er ikke plads til fejltagelser. Det koster på bundlinjen hver gang, fastslår Jeppe Mortensen.

Solid medarbejderstab

– B.J. Entreprise beskæftiger omkring 100 medarbejdere, så vi har også haft stor fokus på at rekruttere de rigtige medarbejdere til opgaverne. Vi har en god fast stab af lokale håndværkere samt tilkaldte fra Danmark og Litauen. Det fungerer rigtig godt, og der er god grund til at takke alle medarbejdere for en flot indsats.

B.J. Entreprise er en stor og alsidig virksomhed, der spiller en væsentlig rolle i erhvervsudviklingen i Sisimiut.

I øjeblikket er virksomheden involveret i en lang række store byggerier i byen. Blandt andet udvidelsen af regionssygehuset, en ny Pisiffik-butik, nye kollegier, udvidelsen af Sømandshjemmet og anlæggelse af det nye ATV-spor til Kangerlussuaq.

Mange aktiviteter 

Udover de store byggeprojekter driver B.J. entreprise stenbrud, udlejning af vakantboliger, betonfabrik, produktion af betonelementer, sprængninger samt en genvindingsplads, hvor der håndteres jern- og metalskrot blandt andet fra ophugning af fiskefartøjer.

B.J. Entreprise er grundlagt 1. november 1983 i Sisimiut af Bent Pedersen og John Eliassen. B står for Bent og J står for John. Ved Bent Pedersens bortgang i 1991 overtog John Eliassen hele virksomheden. Firmaet har været med i både op- og nedture i den grønlandske byggebranche og har stået for mange byggerier på den grønlandske vestkyst. På et tidspunkt med filialer i både Kangerlussuaq og Nuuk, men fokuserer i dag aktiviteterne i Sisimiut.

Med det netop gennemførte generationsskifte har John Eliassens solgt de sidste af sine aktier i selskabet til Jeppe Rosenkilde Mortensen, der nu står som ene-aktionær. John Eliassen er dog ikke helt ude af billedet, idet han fortsat er medlem af B.J. Entreprises bestyrelse, der har Søren Lennert Mortensen som formand.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS