Flere forskere melder sig i koret med kritik af meningsmåling på KNR

- Jeg deler Najaaraqs kritik -Det er ret kritisabelt, at der ikke er mere transparens om, hvordan undersøgelsen er lavet, siger lektor ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik Rasmus Leander Nielsen til Sermitsiaq.AG.

Folketingsvalg: Hård kritik af KNR-meningsmåling

Han understreger ligesom flere andre forskere problemer vedrørende panelundersøgelser i forhold til at måle et repræsentativ udsnit af befolkningen, da det ikke er et tilfældigt udvalgt udsnit.

- Problemet er at metoden giver ret stor bias på, hvem der svarer og der er her ikke tilstrækkelig viden om, hvorvidt den faktisk er repræsentativ, siger Rasmus Leander Nielsen.

- Informatione fra KNR er simpelthen ikke gode nok. Vi kan ikke ud fra deres oplysninger vurdere, hvor godt et datasæt, de har arbejdet med. Vi ved ikke, hvorvidt datasættet er vægtet for at opnå repræsentativitet med hensyn til specifikke befolkningsgrupper, som for eksempel køn, alder, bosted med mere.

Medier har et særligt ansvar

Adjunkt og ph.d-studerende ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik på Ilisimatusarfik, Signe Ravn-Højgaard, understreger, at medier har et stort ansvar, når de vælger at bruge undersøgelser til journalistiks formidling.

- Medier skal bringe korrekte oplysninger eller så vidt muligt efterprøve om oplysninger, de bringer er korrekte. Det står der i de presseetiske retningslinjer og det er vigtigt, for at vi som befolkning kan bevare tilliden til medierne. Derfor skal medier også være påpasselige, når de udgiver meningsmålinger, da meningsmålinger i sagens natur altid vil være behæftet med en vis usikkerhed. Det kan for eksempel gøres ved i tilstrækkelig grad at informere om de forbehold, som målingerne skal læses med, så læserne, lyttere og seerne får et retvisende billede.

Hun mener, at formidlingen af undersøgelsen, som KNR har lavet, er mangelfuld, fordi der ikke informeres om de usikkerheder undersøgelsen skal læses med.

- I KNR´s-måling kan man på grund af den statistiske usikkerhed for eksempel ikke med sikkerhed sige, om det vil være IA eller Demokraatit, der vil få næstflest stemmer. Disse forbehold er vigtige at tydeliggøre for seerne og læserne.

For lidt forskning herhjemme

Rasmus Leander Nielsen påpeger, at der ikke er lavet forskning omkring betydningen af meningsmålinger her i landet, fordi der simpelthen foretages for få til, at man kan det. Han forklarer, at der i teorier om statistik og meningsmålinger fra andre lande er belæg for at vælgerne kan finde på at sætte deres kryds derefter.

- For eksempel hvis et parti ligger på vippen til at blive stemt ind i meningsmåling kan det betyde, man ikke stemmer på dem, fordi man er bange for, om de opnår mandat og at ens stemme vil være spildt, hvis de ikke gør.

- På samme måde kan det få indflydelse, hvis man ser, at ens eget parti ikke er helt sikker på mandat, så kan det få flere ned og stemme for at sikre personen det mandat og det modsatte med sofavælgere der bliver hjemme, hvis deres parti er målt højt.

Kan få fejlbaseret konsekven

Rasmus Leander påpeger den åbenlyse udfordring i antallet af meningsmålinger her i landet.

- Vi har generelt få meningsmålinger i forhold til valg i Grønland desværre. Når vi kun har én meningsmåling, hvor vi er så usikre på kvaliteten, så er det vigtigt at være bevidst om at den kan få indflydelse på, hvordan folk stemmer.

-cHvis det er en meningsmåling, der har skudt helt ved siden af, kan det få fejlbaseret konsekvens for, hvordan vælgerne sætter deres kryds, slår han fast.