valg
Efter valgudskrivelse: Kielsen er skuffet over Atassut
Kim Kielsen er skuffet over, at Siumuts tidligere koalitionspartner Atassut brød samarbejdet, inden revisionsudvalgets undersøgelse af medlemmer af Naalakkersuisut var fremsat i Inatsisartut
Fungerende formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen fra Siumut har som omtalt i ’Officielt: Der er udskrevet valg til Inatsisartut’ udskrevet valg til Inatsisartut.
Det skete på et hasteindkaldt pressemøde onsdag eftermiddag. Valgdatoen er den 28. november. Siumut skal også holde ekstraordinær generalforsamling inden valget, hvor der skal vælges en ny formand. Jørgen Wæver Johansen er nu fungerende formand for Siumut.
Læs: Officielt: Der er udskrevet valg til Inatsisartut 28. november
Læs: Aleqa Hammond har trukket sig som partiformand
Læs: Doris kræver en troværdig partiformand: Gå, Aleqa
Kim Kielsen er skuffet over at deres tidligere koalitionspartner Atassut brød samarbejdet, inden revisionsudvalgets undersøgelse af medlemmer af Naalakkersuisut var fremsat i Inatsisartut.
- Atassut havde en anden holdning i går og skiftede holdning i morges (onsdag, red.). Vi havde ønsket, at undersøgelsen af samtlige medlemmer af Naalakkersuisut var lavet færdig, inden vi tog stilling til, om der skal være konsekvenser. Jeg ved ikke om de andre partier havde noget at skjule, siger Kim Kielsen.
Læs: Et flertal i Inatsisartut kræver ekstraordinært møde
Kim Kielsen: Aleqa Hammond gik frivilligt
Aleqa Hammond fik bevilget orlov fra Naalakkersuisut og Inatsisartut under tirsdagens møde i Inatsisartut, hvor hun blandt andet overlevede mistillidsvotum, der var fremsat af oppositionen.
- Det var Aleqa Hammond, der gik frivilligt, understregede Kim Kielsen.
Onsdag klokken 16.03 meddelte Siumut, at Aleqa Hammond har trukket sig som formand for Siumut. Fungerende partiformand er Jørgen Wæver Johansen.
Formandskabet i Inatsisartut har indkaldt til et ekstraordinært møde i Inatsisartut onsdag klokken 21.00.
Sidste valg til Inatsisartut var den 12. marts 2013.
Sermitsiaq.AG følger naturligvis mødet
Læs alle artikler om Aleqa Hammonds misbrug af offentlige midler her