Aleqas misbrug

Doris kræver en troværdig partiformand: Gå, Aleqa

Siumuts medlem af Inatsisartut og Folketinget, Doris Jakobsen, kræver nu ekstraordinært landsmøde i Siumut - partiet har brug for en troværdig leder, siger hun

Doris Jakobsen tror ikke på, at den nuværende krise i Naalakkersuisut kan reddes og kræver derfor ekstraordinært landsmøde i Siumut
Offentliggjort

Aleqa Hammonds spegede revisionssag, hvor hun har misbrugt 106.363,27 kroner fra selvstyrets landskasse til private formål i en periode på et år, får nu Siumut partiets medlem for Inatsisartut og Folketinget, Doris Jakobsen, til at kræve ekstraordinært Siumut landsmøde.

- Det er ikke andet udvej. Vi så i går (tirsdag, red.) folkets mistillid mod Aleqa Hammond efter gudstjenesten. Og nu ser jeg ingen anden udvej end et ekstraordinært landsmøde, hvis vi vil genskabe folkets tillid til Siumut, siger Doris Jakobsen til Sermitsiaq.AG.

Læs: Lars-Emil: Det er kaos

Desuden tror Doris Jakobsen ikke på, at den nuværende politiske krise kan reddes af de nuværende medlemmer af Inatsisartut:

- Vores næstformand, Jørgen Wæver Johansen, og anden næstformand, Mikael Petersen, er begge ikke valgt ind i Inatsisartut. Og det er kutyme i Siumut, at formanden for partiet er den, der er udpeget til at skulle lede landet, hvis Siumut får magten. Derfor må vi have et ekstraordinært landsmøde i Siumut, så vi kan udpege en ny formand, der evt. skal lede et nyt koalition, siger Doris Jakobsen.

Læs: Formanden for Inatsisartut: Tidligst valg 28. november

Den ellers planlagte genoptagelse af efterårssamlingen i Inatsisartut, der skulle starte klokken 13.00 onsdag, er udsat til tirsdag i næste uge, mens partitoppen i Siumut prøver på at finde en løsning. En løsning, der dog ikke synes, at være muligt, da samtlige oppositionspartier har meldt ud, at de kræver et nyvalg til Inatsisartut.

Læs: Officielt: Naalakkersuisut kan nu væltes

Læs alle artikler om Aleqa Hammonds misbrug af offentlige midler her

Powered by Labrador CMS