Dødt løb inden valget tirsdag
Meningsmålinger fra de afgørende stater ved det amerikansk præsidentvalg viser tæt på dødt løb
Der er lagt op til et meget tæt præsidentvalg i USA mellem demokraten Barack Obama og hans republikanske udfordrer, Mitt Romney.
Nye målinger fra de afgørende svingstater viser, at intet er afgjort her.
Syv til ni stater betegnes som svingstater. Det er her, det afgøres, hvem der bliver USA's næste præsident.
Ohio i USA's gamle industribælte er den største gevinst af dem alle, og her viser en måling for avisen Columbus Dispatch 50 procent til Obama og 48 procent til Romney.
Det betegner teknisk set dødt løb.
Læs "Obama er Grønlands favorit"
Læs "Forskellen på Obama og Romney"
Ingen republikaner har vundet et præsidentvalg uden også at vinde Ohio.
I Florida, der er den største af svingstaterne, viser en måling for for Florida Times-Union, at Romney skabt sig et større hul. Han fører med 52 procent mod 47 procent til Obama.
I Virginia, den tredjevigtigste stat at erobre, er Obama foran 48-47 ifølge NBC/Wall Street Journal.
Der er godt ny for Obama i Iowa i Midtvesten. Her rykker han kraftigt frem til 47 procent mod mod 42 procent til Romney, rapporterer avisen Des Moines Register.
Obama er også gået forbi Romney i Rocky Mountain-staten Colorado og fører nu med 47 procent mod 45 procent til Romney, viser en måling for avisen Denver Post.
Målingerne ligger så tæt, at resultatet kan gå begge veje.
Som en krølle på alle spekulationer, så kan resultatet trække ud, hvis valget bliver meget tæt i Ohio.
Mere end en femtedel af vælgerne i staten har forhåndsstemt, og deres stemmer bliver først talt op 10 dage efter valget.
Både Obama og Romney bruger mandagen til at besøge de vigtigste svingstater, inden det er vælgernes tur tirsdag.