Obama er Grønlands favorit
Brugerne af Sermitsiaq.AG er ikke i tvivl: Knap ni ud af ti håber, Barack Obama vinder præsidentvalget i USA
Et overvældende flertal af Sermitsiaq.AGs læsere håber, at demokraten Barack Obama vinder det amerikanske præsidentvalg.
Støtten til præsident Obama er så massiv, at kun én ud af tyve håber på udfordreren Mitt Romney, mens knap ni ud af ti håber på Obama, der blev valgt som USAs første afroamerikanske præsident i 2008.
Det viser en ikke-repræsentativ afstemning her på hjemmesiden, hvor 1051 har afgivet deres stemme.
Læs "Forskellen på Obama og Romney"
Og selvom den opbakning givetvis vil glæde Barack Obama, hvis altså han læser eller får refereret artikler fra Sermitsiaq.AG, er der dog noget mere spænding om udfaldet af præsidentvalget, hvis man skal tro de amerikanske meningsmålinger.
Det kræver nemlig i alt 270 valgmænd at vinde præsidentvalget i USA, og de seneste målinger viser, at Obama kan regne med 253, mens Romney kan regne med 191. De resterende 94 valgmænd fra syv svingstater kan altså stadig afgøre valget.
Se det grafiske afstemningsresultat ved at vælge billede nummer to under billedet øverst i artiklen.
Hvis Obama var grønlandsk politiker - hvilket parti ville han så tilhøre? Deltag i debatten herunder.