Direktørlønninger: Mariane Paviasen utilfreds over svar fra Naalakkersuisut

Det går åbenlyst Inuit Ataqatigiits medlem af Inatsisartut, Mariane Paviasen, på, at Naalakkersuisut efter hendes mening viger helt uden om i svarene på hendes paragraf 37-spørgsmål om lønninger til topchefer i de selvstyreejede selskaber.

Uacceptabelt med høj løn til boligdirektør

- Jeg havde jo ellers ventet at få svar på mine spørgsmål, men det fik jeg så ikke. Nu ved jeg at Naalakkersuisut ikke ønsker at blande sig i de høje lønninger, som bestyrelserne beslutter sig for at give direktørerne. Det ærgrer mig.

Sådan skriver Mariane Paviasen, i en mail til Sermitsiaq som kommentar til svarene fra formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede på hendes paragraf-37-spørgsmål:

- Anser Naalakkersuisut cheflønningerne i de samfundsejede virksomheder som passende?

- Har Naalakkersuisut vilje til at tilpasse cheflønningerne i de samfundsejede virksomheder?

- Hvad er Naalakkersuisuts holdning til de meget høje lønninger i de offentligt-/samfundsejede aktieselskaber?

Mariane Paviasen Jensen tordner mod høje lønninger til direktører

Det spurgte Mariane Paviasen i sidste måned blandt andet Naalakkersuisut om.

- I forhold til fastsættelse af direktionens vederlag, så er det et ansvar og en opgave, der påhviler selskabets bestyrelse, hvor det i forhold til aflønning af selskabets ledende medarbejdere er direktionen, der fastsætter lønningerne i det enkelte selskab. Jeg kan derfor oplyse at Naalakkersuisut følger arms-længde-princippet, idet de selvstyreejede selskaber selv kan fastsætte ansættelses- og lønpolitik, i det omfang det er forretningsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med gældende normer, skriver formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede.

Mariane Paviasen Jensen har kritiseret det høje lønniveau til topdirektører i en række offentligt ejede selskaber. Det er lige fra selvstyrejede selskaber med Royal Greenland i spidsen til boligselskabet selskabet Iserit, der er ejet af Kommuneqarfik Sermersooq. Sidste år fik Royal Greenlands administrerende direktør, Susanne Arfelt Rajamann, otte millioner kroner i aflønning, mens INIs direktør, Henrik Rafn, hævede to millioner kroner i løn. Og det er for meget, mener Mariane Paviasen.

Aktivt ejerskab

Formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, forklarer, at Naalakkersuisut ifølge aftalen om ejerskabspolitik for de selvstyreejede aktieselskaber mellem Inuit Ataqatigiit, Siumut, Demokraatit og Atassut skal kunne udøve aktivt ejerskab over selskaberne inden for rammerne af armslængdeprincippet.

Naalakkersuisut ”arbejder på at definere konkrete principper for de selvstyreejede selskaber om aflønning. Arbejdet ventes færdig til efteråret”, fortsætter han.

- Derudover påtænker vi at igangsætte en redegørelse, der forholder sig til lønniveauet i de selvstyreejede aktieselskaber. Derved har Naalakkersuisut bedre mulighed for at evaluere eventuelle hensigtsmæssige tiltag, hedder det i svaret fra formanden for Naalakkersuisut.

Formand forsvarer millionløn til direktør og kalder den balanceret

Mariane Paviasen håber, at der flere politikere end hende, der ønsker, dvs. sænke de efter hendes mening høje direktørlønninger. Hun siger, at hun fortsat vil lægge mere pres på Naalakkersuisut for at sætte fokus på aflønningerne af topchefer i selvstyre ejede erhvervsvirksomheder.

Paviasen: - Sæt en grænse for lønninger

- I det mindste kan man jo lave retningslinjer til bestyrelserne i de forskellige selvstyreejede virksomheder. Jeg foreslår, at man sætter en grænse for, hvor meget en direktør må aflønnes med, og hvilke goder der kan gives. 

- Det ser desværre ud til, at Naalakkersuisut på nuværende tidspunkt ikke ønsker ændringer. Jeg håber inderligt, at de Naalakkersuisut kan tænke mere over situationen, lyder det fra Mariane Paviasen.

Hun siger, at hun er medlem af et parti, der vil arbejde for at mindske uligheden.

- En af IAs mærkesager er, at alle vores levende ressourcer og landets rigdomme gerne skal være til gavn for befolkningen, siger Mariane Paviasen.