Det går åbenlyst Inuit Ataqatigiits medlem af
Inatsisartut, Mariane Paviasen, på, at Naalakkersuisut efter hendes mening viger
helt uden om i svarene på hendes paragraf 37-spørgsmål om lønninger til
topchefer i de selvstyreejede selskaber.
- Jeg
havde jo ellers ventet at få svar på mine spørgsmål, men det fik
jeg så ikke. Nu ved jeg at Naalakkersuisut ikke ønsker at blande sig
i de høje lønninger, som bestyrelserne beslutter sig for at give direktørerne.
Det ærgrer mig.
Det går åbenlyst Inuit Ataqatigiits medlem af
Inatsisartut, Mariane Paviasen, på, at Naalakkersuisut efter hendes mening viger
helt uden om i svarene på hendes paragraf 37-spørgsmål om lønninger til
topchefer i de selvstyreejede selskaber.
- Jeg
havde jo ellers ventet at få svar på mine spørgsmål, men det fik
jeg så ikke. Nu ved jeg at Naalakkersuisut ikke ønsker at blande sig
i de høje lønninger, som bestyrelserne beslutter sig for at give direktørerne.
Det ærgrer mig.
Sådan skriver Mariane Paviasen, i en mail til
Sermitsiaq som kommentar til svarene fra formanden for Naalakkersuisut, Múte
Bourup Egede på hendes paragraf-37-spørgsmål:
- Anser Naalakkersuisut
cheflønningerne i de samfundsejede virksomheder som passende?
- Har Naalakkersuisut vilje
til at tilpasse cheflønningerne i de samfundsejede virksomheder?
- Hvad er Naalakkersuisuts
holdning til de meget høje lønninger i de offentligt-/samfundsejede
aktieselskaber?
Det spurgte Mariane Paviasen i sidste måned
blandt andet Naalakkersuisut om.
- I
forhold til fastsættelse af direktionens vederlag, så er det et ansvar og en
opgave, der påhviler selskabets bestyrelse, hvor det i forhold til aflønning af
selskabets ledende medarbejdere er direktionen, der fastsætter lønningerne i
det enkelte selskab. Jeg kan derfor oplyse at Naalakkersuisut følger arms-længde-princippet,
idet de selvstyreejede selskaber selv kan fastsætte ansættelses- og lønpolitik,
i det omfang det er forretningsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med
gældende normer, skriver formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede.
Mariane Paviasen Jensen har kritiseret det
høje lønniveau til topdirektører i en række offentligt ejede selskaber. Det er
lige fra selvstyrejede selskaber med Royal Greenland i spidsen til
boligselskabet selskabet Iserit, der er ejet af Kommuneqarfik Sermersooq. Sidste
år fik Royal Greenlands administrerende direktør, Susanne Arfelt Rajamann, otte
millioner kroner i aflønning, mens INIs direktør, Henrik Rafn, hævede to
millioner kroner i løn. Og det er for meget, mener Mariane Paviasen.
Aktivt ejerskab
Formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup
Egede, forklarer, at Naalakkersuisut ifølge aftalen om ejerskabspolitik for de
selvstyreejede aktieselskaber mellem Inuit Ataqatigiit, Siumut, Demokraatit og
Atassut skal kunne udøve aktivt ejerskab over selskaberne inden for rammerne af
armslængdeprincippet.
Naalakkersuisut ”arbejder på at definere
konkrete principper for de selvstyreejede selskaber om aflønning. Arbejdet
ventes færdig til efteråret”, fortsætter han.
- Derudover
påtænker vi at igangsætte en redegørelse, der forholder sig til lønniveauet i
de selvstyreejede aktieselskaber. Derved har Naalakkersuisut bedre mulighed for
at evaluere eventuelle hensigtsmæssige tiltag, hedder det i svaret fra
formanden for Naalakkersuisut.
Mariane
Paviasen håber, at der flere politikere end hende, der ønsker, dvs. sænke de
efter hendes mening høje direktørlønninger. Hun siger, at hun fortsat vil lægge
mere pres på Naalakkersuisut for at sætte fokus på aflønningerne af topchefer i
selvstyre ejede erhvervsvirksomheder.
Paviasen:
- Sæt en grænse for lønninger
- I det mindste kan man jo lave retningslinjer til bestyrelserne i
de forskellige selvstyreejede virksomheder. Jeg foreslår, at man sætter en
grænse for, hvor meget en direktør må aflønnes med, og hvilke goder der kan
gives.
- Det ser desværre ud til, at Naalakkersuisut på nuværende tidspunkt
ikke ønsker ændringer. Jeg håber inderligt, at de Naalakkersuisut kan tænke
mere over situationen, lyder det fra Mariane Paviasen.
Hun
siger, at hun er medlem af et parti, der vil arbejde for at mindske uligheden.
- En af IAs mærkesager er, at alle vores levende ressourcer og
landets rigdomme gerne skal være til gavn for befolkningen, siger Mariane
Paviasen.
