Uacceptabelt med høj løn til boligdirektør

Lønnen til direktøren for selvstyrets boligselskab INI, Henrik Rafn, er alt for høj. Det mener to politikere, som reagerer på Sermitsiaqs artikel i sidste uge om, at boligdirektøren sidste år hævede en løn på to millioner kroner.

De to politikere er Inuit-Ataqatigiits Mariane Paviasen og Demokraatits Jens-Frederik Nielsen:

– Direktøren får alt for høj en løn. Det er uacceptabelt med det lønniveau, mener Mariane Paviasen.

Hun var fra slutningen af november 2022 til starten april 2023 naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur. 

Fuldstændig vanvittigt 

Oppositionsleder Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit kalder boligdirektørens lønniveau på to millioner kroner for ”fuldstændig vanvittigt”.

– Direktøren har en meget, meget høj løn. Generelt er lønningerne i de offentligt ejede boligselskaber høje, siger Jens-Frederik Nielsen.

Mariane Paviasen er i øjeblikket sygemeldt fra Inatsisartut på grund af en brækket arm, men hun vender tilbage til det politiske arbejde den 9. juli.

– Hvis ikke Naalakkersuisut kommer med en udmelding i den her sag om direktørlønnen i INI, vil jeg stille et paragraf 37-spørgsmål om det til Naalakkersuisut, når jeg er tilbage i Inatsisartut, siger Mariane Paviasen.

Ekspert kritiserer niveauet

 Som Sermitsiaq fortalte i en artikel den 21. juni hævede boligdirektør Henrik Rafn sidste år en løn på to millioner.

En ekspert, professor på Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen kritiserede niveauet. Han kaldte to millioner for en ”usædvanlig høj direktøraflønning”.

– Hans løn er helt klart i overkanten for et selskab med omkring 9.000 lejemål. Det skriger til himlen med så høj en løn som to millioner kroner til boligselskabets direktør. Det er jo ikke en privat virksomhed, sagde professor Kurt Klaudi Klausen.

Nedslidte boliger

Mariane Paviasen er enig i Kurt Klaudi Klausens kritik. Hun retter samtidig kritik af, at en række af INI’s boliger er i meget dårlig stand.

– De er nedslidte og potentielt sundhedsfarlige at bo i. Fiskere i Narsaq, Nanortalik og andre steder tjener blot fire kroner pr. kilo torsk, de indhandler. Det er så ærgerligt, at de bruger af deres hårdt tjente penge på at bo i potentielt sundhedsfarlige boliger. Og samtidigt tjener boligselskabets direktør så mange penge, siger hun.

Renoveringsefterslæb

 Jens-Frederik Nielsen peger på, at der er et milliardstort renoveringsefterslæb i de offentligt ejede boliger.

– Når vi har et lønniveau på to millioner kroner til en direktør i et boligselskab, så er der noget, der ikke hænger sammen. I sidste ende er det lejerne, der betaler, mener Jens-Frederik Nielsen.

Det er politisk besluttet, at de to selvstyreejede boligselskaber INI og Illuut skal lægges sammen. Naalakkersuisoq Hans Peter Poulsen, Siumut, sagde på INI’s seneste generalforsamling, at der skal arbejdes på en sammenlægning, der "tilsikrer, at man står med et styrket selskab og en organisering, der kan løfte den store og vigtige opgave med at administrere og udvikle selvstyrets portefølje af boliger og bygninger i Grønland."

Blandt de højestlønnede topdirektører 

Sermitsiaq har i den seneste tid i flere artikler skrevet om direktørlønninger i selvstyrejede selskaber, bl.a. at den administrerende direktør for selvstyreejede Royal Greenland, Susanne Arfelt Rajamand, sidste år fik en lønpakke på 8,1 millioner kroner.

Dermed var hun blandt de højestlønnede topdirektører i international fiskeindustri. Det viser en opgørelse fra netmediet IntraFish. 

Efterlyser grønlandske direktører

Topdirektørerne i KNI og Tusass hævede i 2023 lønninger på omkring fire millioner kroner, mens Air Greenlands topchef fik 3,8 millioner kroner i løn.

– Det er uacceptabelt, at mange direktører i selvstyrerejede selskaber, der kommer udefra, tjener millioner. Og så rejser de bare ud af landet, når de stopper i jobbene og har tjent mange millioner.

– Det gør ondt på mange af os her i landet med de høje direktørlønninger. Tænk på de ufaglærte, pædagogerne og andre, der arbejder hårdt hver dag, og må nøjes med lave lønninger, siger Mariane Paviasen og fortsætter: 

– Vi kan spørge os selv, hvorfor der er så få grønlandske direktører i de offentligt ejede selskaber. Vi har jo gennem mange år haft mulighed for at tage uddannelse. Det må da være muligt at ansætte flere grønlandske direktører i selskaberne.