Det koster kassen: Ældre kommer på sygehus i stedet for alderdomshjem

Paneeraq Olsen (N) er bekymret over det stigende antal ældre borgere, som betyder, at plejekrævende ældre nogle gange ender i en seng på sygehuset, hvis der ikke er plads på alderdomshjemmene.Og det koster for kommunerne.

Offentliggjort

Paneeraq Olsen fra Naleraq, der i øvrigt stopper som medlem af Kommunalbestyrelsen og Inatsisartut, har brugt sin sidste periode som folkevalgt til at rette opmærksomheden på landets ældre.

Det har hun gjort ved at stille et spørgsmål til Naalakkersuisut om, hvorfor det koster 7.000 kroner for kommunerne at få sengeplads til ventende ældre.

Kommunerne betaler

Svaret fra Naalakkersuisut viser, hvor meget sundhedsvæsenet fakturerer overfor kommunerne i tilfælde af at ældre ikke længere kan bo i eget hjem og dermed er blevet plejekrævende.

Så meget koster det pr. døgn når ældre placeres på sygehus:

  • Plejepatienter, regionssygehus og sundhedscentre: 2400 kr.
  • Svære plejepatienter, regionssygehus og sundhedscentre: 6000 kr.
  • Plejepatienter, Dronning Ingrids Hospital: 3000 kr.
  • Svære plejepatienter, Dronning Ingrids Hospital: 7000 kr.

Paneeraq Olsen forklarer overfor Sermitsiaq.AG, at problemet er voksende i takt med at ældregruppen i samfundet er stigende, mens landets alderdomshjem ikke bliver udvidet.

- Vi kan allerede nu mærke at behovet for ændring af ældreplejen ikke længere kan nedprioriteres. Ikke nok med at der bliver flere ældre, men også demente personer er stærkt stigende. Tag for eksempel alderdomshjemmet i Sisimiut, der er flere demente, end der er almindeligt plejekrævende ældre. Det viser, at problemet ikke længere kan skubbes ud i fremtiden, understreger Paneeraq Olsen.

Kilde: Naalakkersuisut

I Naalakkersuisuts svar til Paneeraq Olsen fremgår det, at kommunerne er begyndt at betale mere og mere for sengepladser til plejekrævende ældre. Paneeraq Olsen ser det som alarmerende, da kommunerne på den måde også bliver forhindret i at overholde deres vedtagne budgetter.

Powered by Labrador CMS