Dagligvarepriser skal under lup igen

Mariane Paviasen Jensen (IA) har stillet en række spørgsmål (192/2024) til Naalakkersuisut om prisstigninger med følgende begrundelser:

- Den 5. juli 2024 kunne man købe Araba Kaffe i Brugsen og Pilersuisoq i Narsaq for 63,95 kroner, og den 29. juli 2024 kostede den samme 69,95 kroner, sådanne forhold kan betegnes som ikke passende til borgernes indkomster. 

- Samfundene i de små bosteder kan ikke længere bære de stadigvæk galopperende priser for varer i de små bosteder, og Naalakkersuisuts tiltag om at fjerne afgifter kan slet ikke mærkes, hvortil hun påpeger at butiksejerne "sætter priser op i det uendelige":

- Man skal handle på butiksejernes nærmest grænseløse øgning af priser på varer, og dem der kan iværksætte tiltag imod dette synes at være Naalakkersuisut. Befolkningen får mindre og mindre for deres penge, mens butiksejerne sætter priser op i nærmest i det uendelige.

Ingen overnormal profit i landet

Kritikken og beskyldningerne mod butiksejerne lever altså fortsat videre, også på trods af at en prisundersøgelse har påvist, at der ikke er overnormal profit, og at Grønland ikke er så hårdt ramt af den globale inflation som følger af krigen i Ukraine og Covid-19.

LÆS OGSÅ

Prisundersøgelse: Ingen overnormale fortjenester

En mulig forklaring er, at man på politisk plan har en tendens til at holde priserne nede igennem de såkaldte "prisdæmpende og inflationsdæmpende tiltag". Disse tiltag har udløbsdato, og når disse tiltag ikke længere er en mulighed, må butikkerne igen ty sig til verdensmarkedspriserne. 

Seneste eksempel er det offentligt ejede butikkæde Pilersuisoq, hvor man igennem Polar-oils kæmpe overskud har gennemført prisdæmpende tiltag på de 140 mest købte varer i 2022. Denne ordning blev fjernet igen i 2023, hvilket har medført, at Pilersuisoq igen måtte øge dagligvarepriserne.

Til Paviasens spørgsmål om  Naalakkersuisuts holdning til, at enkelte varer kan stige voldsomt i pris i løbet af ganske få uger, svarer Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Erik Jensen (S) følgende:

- Helt grundlæggende skal det herudover bemærkes, at priserne på dagligvaremarkedet fastsættes af den private detailhandel ud fra de almindelige markedsvilkår, som gælder her i landet. Det er således ikke Naalakkersuisuts ansvar eller kompetence at fastsætte priserne på dagligvarer.

Avancelov stadig på tegnebrættet

Især partiet Siumut har igennem de sidste år arbejdet for at få en mere kontrolleret tilgang til dagligvarepriserne. 

Partiets politiske ordfører, Doris Jakobsen Jensen, har igennem flere omgange forsøgt at få en avancelov på tegnebrættet hos landets lovgivende forsamling. Men hun har fået afslag flere gange fra Inatsisartuts formandskab, men nu er det lykkedes hende at komme igennem med et beslutningsforslag om avancelov (EM2024/85).

LÆS OGSÅ

Dagligvarepriser: Avancelov på tegnebrættet hos Siumut

"Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte et forslag til en Inatsisartutlov om avancelov for detailhandelen."

Doris Jakobsen Jensen kommer med flere argumenter for lov om avance for detailhandelsen:

- Det er vigtigt at bemærke, at hvis vi sammenligner vores importerede varer fra Danmark med realpriserne, er priserne i Grønland betydeligt højere. Desuden har priserne i detailhandelen ikke en tendens til at falde, selvom der politisk er indført prisdæmpende initiativer. 

- Derfor bliver priserne en byrde for befolkningen, da især de offentligt ejede selskaber ikke bidrager til at sænke dem. Det er ikke usædvanligt i andre lande at fokusere på at imødegå monopollignende tilstande, selv i lande med et sundt konkurrencemiljø. Jeg mener, at opmærksomheden skal være endnu større her, fordi vores beskedne befolkningsantal kan hæmme konkurrencemiljøet. 

- Derfor er det ofte forgæves at forvente pristilpasninger baseret på konkurrenceparametre. Hvis forslaget om at arbejde for større årvågenhed omkring priserne i detailhandelen får opbakning i Inatsisartut, kan følgende overvejelser indgå i det videre arbejde. Jeg vil gerne understrege, at vi taler om forbrugerbeskyttelse og ikke om mistænkeliggørelse af de handlende.