Dagligvarepriser: Avancelov på tegnebrættet hos Siumut

Beskyttelse af forbrugerne har altid været et ømtålelig punkt, og det grønlandske parlament har igennem årene udtrykt ønske om bedre beskyttelse og gennemsigtighed i prissætningsstrukturen.

Nu har mange af landets borgere meget alvorlige økonomiske udfordringer, ikke kun lavindkomstgruppen, men også mellemindkomstgruppen. Nogle af udfordringerne er så store, at Naalakkersuisut og Inatsisartut har pumpet penge ud til befolkningen, eksempelvis ved fjernelse af kødafgifter og aktuelt sukkerafgiften.

Men dagligvarebutikkernes priser er fortsat meget høje, det gælder især på bygder og yderdistrikter. Dertil har Naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S), bebudet at de offentligt ejede selskaber og virksomheder, der imod betaling servicerer befolkningen, skal undersøges for deres prisstruktur og blive vurderet på om de sænker priser, når der gennemføres afgiftsnedsættelser og fjernelser.

Doris J. Jensen: Avancelov er uundgåelig

Forslagsstilleren på vegne af partiet er Doris J. Jensen. Hun gør opmærksom på, at det er en hårfin balancegang, for på den ene side skal de frie markedskræfter fortsat have lov til at udvikle sig, og på den anden side skal forbrugerne beskyttes bedre end tilfældet er i dag:

- Det er på tide, at vi især kikker indadtil, for i hvor stort omfang skal de offentlige selskaber tjene penge? Hvorfor koster eksempelvis fangstudstyr mere end dobbelt på bygder og yderdistrikter end på byerne? Er der tale om fair og retfærdige prissætninger? Hvordan bliver priserne fastsat? Hvordan stopper vi unfair konkurrence fra offentlige selskaber, hvor små og private butikker eksempelvis må dreje nøglen om på bygder og yderdistrikter? Alt det imens forbrugerne nærmest er overladt til sig selv og uden beskyttelse, det må vi gøre op med, og den mest håndgribelige mulighed er en avancelov, forklarer medlem af Inatsisartut, Doris J. Jensen.

Prisloft skal sikre balance mellem forbrugere og udbydere

Men Doris J. Jensen vil også gerne sikre prisloft på dagligvarebutikkerne overalt. Hun henviser til sin formand, Erik Jensens bekymring om manglende effekter på de prisnedsættende tiltag:

- I gamle dage havde vi jo meget synlig forbrugerbeskyttelse, de opsøgte butikker og tjekkede deres prissætninger og kom med kritik, hvis priserne ikke kunne forklares forsvarligt og alle (dengang 18) kommuner havde forbrugerbeskyttelse. Men nu er alt samlet på centralt hold, og det bør vi vurdere hvor gavnligt det er for forbrugerne. Men det forhold at det åbenbart er så svært at reagere på prisnedsættende tiltag fordrer til at vi nu må sørge for at få indført en avancelov, der kan sætte loft på hvor meget dagligvarebutikkerne kan tillade sig at tjene på dagligvarerne, en lov som også forpligter detailhandelen at forklare sig om deres prissætninger, slutter forslagsstilleren, Doris J. Jensen (S), der altså varsler med et forslag til en avancelov under Inatsisartuts forårssamling 2024.