D har indkaldt til pressemøde kl. 10 – stopper Jens B.?

Demokraterne har indkaldt til pressemøde onsdag klokken 10.00. Muligvis for at fortælle, at partiformand Jens B. Frederiksen trækker sig helt ud af politik

Demokraternes formand, Jens B. Frederiksen, er presset til det yderste
Offentliggjort

Demokraternes formand vil mandag morgen ikke udtale sig, om han trækker sig helt ud af politik.

- Det vil jeg først udtale mig om på et pressemøde klokken 10.00, siger Jens B. Frederiksen til Sermitsiaq.AG.

Læs "KNR: Jens B. Frederiksen færdig i politik - ifølge rygter"

Læs "True North Gems: Ikke en politisk ansættelse"

Som bekendt er Jens B. Frederiksen mere presset end nogensinde på grund af sit nye job som Executive Vice President i mineselskabet True North Gems Greenland A/S.

Ifølge KNR’s rygteoplysninger fra i mandags ville Jens B. Frederiksen på tirsdagens ekstraordinære møde med Demokraternes hovedbestyrelse meddele, at han trækker sig som formand for partiet, ligesom han opgiver sin taburet i Inatsisartut.

Anda Uldum ny partiformand?
Demokraterne fik kun én udvalgspost på det ekstraordinære møde i Inatsisartut mandag, hvor Anda Uldum, der også er politisk næstformand i partiet, blev medlem af erhvervsudvalget. Det er en udvalgspost, som Jens B. Frederiksen har haft under Demokraternes valgtekniske samarbejde med Siumut.

Læs "Siumut har fyret Demokraterne"

Anda Uldum vil på nuværende tidspunkt heller ikke udtale sig, om han er på vej til at blive formand for Demokraterne.

- Det er Jens B. Frederiksen, der har indkaldt til pressemøde, og så må vi se, hvad han har at fortælle klokken 10.00, siger Anda Uldum til Sermitsiaq.AG.

Michael Rosing, der er organisatorisk næstformand i partiet, er næste suppleant for Demokraterne i Inatsisartut. Han træder til i Inatsisartut hvis Jens B. Frederiksen trækker sig fra politik.

Michael Rosing sad i Inatsisartut under Anda Uldums sygeorlov under efterårssamlingen.

Powered by Labrador CMS