Børnetalsmand skuffet over ny selvmordsstrategi
Den psykiske hjælp til børn og unge er ikke eksisterende i Naalakkersuisuts udspil til den nye selvmordsstrategi, mener børnetalsmanden.
Naalakkersuisut er kommet med et nyt udspil til en national strategi til forebyggelse af selvmord som netop har været i høring. Børnetalsmanden er dog langt fra tilfreds, da hun mener, at hjælpen til unge med selvmordstanker er ikke med.
- Jeg er skuffet over selvmordsforebyggelsesstrategien. Jeg har lyttet til unges smerter og behov. De er desperate efter forskellige former for psykisk hjælp, og de ønsker at blive grebet og blive hjulpet. I strategien sidestilles denne psykisk hjælp med ”psykisk førstehjælp”, og der er slet ikke fokus på at kunne tilbyde hjælp i form af for eksempel psykologisk behandling eller styrkelse af området, siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.
- Det er ikke godt nok. Som de unge selv siger: Hvorfor vil vi først hjælpe de unge når de allerede har forsøgt selvmord, siger hun.
Traumebehandling er vigtig
Naalakkersuisuts vision med strategien er at sikre, at ethvert barn, ung eller voksen, som har selvmordstanker eller er ramt af selvmord får den hjælp som vedkommende har behov for.
Naalakkersiusut har valgt at udskyde deres arbejde med strategien til efter præsentationen af MIO’s projekt Qamani med 40 anbefalinger fra unge om psykisk hjælp. Men børnetalsmanden mener ikke, at anbefalinger er taget med i tilstrækkelig grad:
- Strategien italesætter slet ikke f.eks. behandling af psykisk mistrivsel og traumebehandling, selvom disse er noget af det vigtigste i forebyggelsen af selvmord. De foreslåede handlinger i strategien kan ikke kan stå alene. Det er nu vi har muligheden for, at nedbringe antallet af selvmord, og det er ikke nok kun at give unge et kursus i psykisk førstehjælp og bede dem tage ansvar for hinanden, sådan som strategien foreslår, siger hun.
Strategien skal erstatte den forrige, der udløb i 2021, og MIO håber at de unges opråb tages alvorligt af politikerne.