MIO udgiver video om unges budskaber til selvmordsstrategi

Unge skal høres i arbejdet omkring Grønlands selvmordsstrategi. Det mener børnerettighedsinstitutionen MIO, og udgiver en video med de unges budskaber om emnet.

MIO ønsker at de unges meninger og budskaber bliver hørt under arbejdet af en landsdækkende selvmordsstrategi. En video om emnet bliver offentliggjort den 26. september.
Offentliggjort

I dag er det Verdensdagen for selvmordsforebyggelse, som FN markerer for at, understrege at forebyggelsesarbejde arbejder på at reducere antallet af selvmord i hele verden. Det sker også herhjemme på flere fronter.

Børnerettighedsinstitutionen MIO har udarbejdet en video med unges budskaber omkring forebyggelse af selvmord i landet i håb om, at politikerne vil tage disse med i deres arbejde med en kommende selvmordsstrategi.

I Videoen ”Qamani” er en gruppe unge kommet med deres budskaber og sætter dagsordenen, forklarer børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge.

- Metoderne, der er anvendt, er tilpasset dem og deres livssituation. Tilgangen er baseret på nysgerrighed, åbenhed, interesse og respekt. Vi spørger ikke de unge, fordi vi ønsker at høre noget bestemt, men fordi de er eksperter på deres eget liv, forklarer børnetalsmanden i en pressemeddelelse.

Videoen ”Qamani” får premiere i Katuaq mandag den 26. september, hvor der udover filmvisning vil være paneldebat og musikindslag.

50 selvmord årligt

Grønland Politis årsstatistik viser, at der er begået 49 selvmord i 2021. Derudover har politiet behandlet 90 sager om selvmordsforsøg og rykket ud til i alt 1309 selvmordstrusler samme år.

Naalakkersuisut har netop udskudt deres arbejde med en landsdækkende selvmordsstrategi, så de unges meninger kan høres, før strategien færdiggøres.

MIO ønsker, at de unges meninger tages med i strategien:

- Hvad vil det sige at være i en sårbar og ulykkelig situation og hvilket form for hjælp, der er brug for.

MIO understreger, at der kan være lige så mange hjælp og støtte som lige så mange unge, der er.

- Der kan være mange forskellige grunde til at man forsøger selvmord eller begår selvmord. Og derfor er der ikke én måde at forebygge det på. De som har tanker om selvmord, har ofte ikke selv ressourcerne til at søge hjælp og der er også nogle som ikke ønsker hjælp. Hvad man derfor kan gøre, er forskelligt, fordi grundene til, at man har selvmordstanker er forskelligt, og der derfor igen kan være forskellige behov som de enkelte har, lyder det i MIO’s pressemeddelelse.

Børnerettighedsinstitutionens håb er, at de unges mening og budskaber omkring forebyggelse af selvmord bliver diskuteret og behandlet af politikere og samfundet og sidste ende inddraget i en landsdækkende selvmordsstrategi.

Powered by Labrador CMS