Bekymrende at så store mængder mikroplast ender i havmiljøet

1,2 ton vådservietter ender hvert år i vores havmiljø, fordi de bliver skyllet ud i toiletterne. Det vurderer forskere fra Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i en aktuel videnskabelig artikel.

LÆS MERE:

Vores vådservietter ender i havet

Dertil ses generelt store koncentrationer af plastik langs kysten, der indikerer lokal forurening. Omkring de mindre bosteder kommer en del af forureningen fra poser fra posetoiletter, der placeres så tæt på kysten, at de ryger i havet. En del af disse poser indeholder både bind, tamponer, kondomer og vådservietter, der dermed også bidrager til forureningen.

Filtre og forbud 

I forhold til forureningen fra spildevandsudløb, så anbefaler forskerne, at der sættes et filter på udløbene, så vådservietter og andre større stykker affald stoppes, inden de ryger i havet. Derudover anbefaler forskerne, at vådservietter enten helt forbydes, eller at der gennemføres en effektiv kampagne for at opnå en adfærdsændring, så vådservietter og andet affald kommer i affaldsposen i stedet for i toilettet eller posetoilettet.

Foreholdt forureningen og anbefalingerne skriver naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Kalistat Lund, til Sermitsiaq, at det er bekymrende at læse, at der udledes så store mængder vådservietter og deraf mikroplast til havmiljøet.

”Havmiljøet er en central del af vores kultur, vores økonomi og vores daglige liv, så det skal vi selvfølgelig beskytte og passe på.”

Rensesystemer på vej i Nuuk 

Kalistat Lund påpeger, at spildevandshåndtering som udgangspunkt er et kommunalt anliggende, men at Naalakkersuisut har støttet flere initiativer herunder finansiering af rensesystemer. 

”Rensesystemerne har til formål at opfange større affaldsfraktioner (såsom vådservietter) inden de når ud i havmiljøet. På den måde kan affaldet bortskaffes på en miljømæssigt forsvarlig måde af kommunerne. Kommuneqarfik Sermersooq arbejder – så vidt jeg er orienteret – på at installere anlæg til mekanisk rensning i blandt andet Saqqarliit og i Inneruulat. De to anlæg er endnu ikke i drift, men kommunen forventer, at de kommer i drift i 2025. Hvis erfaringerne viser sig at være effektive og omkostningseffektive, vil det give en værdifuld indsigt i, hvordan vi kan udbrede løsningerne til andre dele af landet”, skriver Kalistat Lund. 

Oplysning frem for forbud 

I forhold til eksperternes anbefalinger om et forbud mod vådservietter, så skriver Kalistat Lund, at det vil kræve en bredere politisk dialog, og at han hellere vil forsøge at ændre borgernes adfærd. 

”For så vidt angår et forbud mod import af vådservietter med plastik, så er det noget, der kræver en bredere politisk dialog. Jeg anerkender udfordringen med at ændre borgernes vaner, men jeg tror på, at oplysning kan være en central del af løsningen. Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø vil se på erfaringerne fra tidligere kampagner og derigennem vurdere, hvordan vi bedst kan kommunikere vigtigheden af korrekt affaldshåndtering.

Sektorplan for natrenovation 

I forhold til natrenovation det vil sige poser fra posetoiletter i områder uden kloakering, så fremhæver Kalistat Lund, at der arbejdes på en sektorplan for dette.

”Det er et prioriteret område for Naalakkersuisut, og sektorplanen for natrenovation vil bidrage til langsigtede løsninger på udfordringerne med affald i vores spildevand. ”

Undersøgelse af spildevandsrensning 

Aarhus Universitetet og DTU har også modtaget midler for 2025 fra Nordisk Ministerråd til forebyggelse af affald i spildevand i Grønland, Island og Svalbard. Dette projekt vil inkludere oplysningskampagner til skolebørn og borgere omkring påvirkninger på havmiljøet fra spildevandsaffald. 

Derudover har DTU sammen med Oulu Universitet og Luleå Universitet samt virksomhederne EFLA i Island og Lumire i Sverige fået midler til et projekt, hvor de skal undersøge effektiviteten af en lang række forskellige spildevandsrensningsløsninger i det arktiske område og komme med anbefalinger i forhold til valg, implementering og drift af anlæg herunder filtrene i Nuuk.

 – Vi vil analysere for en lang række forskellige indholdsstoffer ud over plast, og også på mikroorganismer. Midlerne kommer fra EU's NPA program og projektet hedder ArcticSewlutions. Sermersooq og Qeqqata kommuner er tilknyttede som partnere, og vi holder en workshop i Sisimiut til april, hvor alle interesserede fra Grønland er velkomne til at deltage, siger lektor ved Institut for Miljø og Ressourceteknologi ved DTU, Pernille Erland Jensen.