Atassuts Flat tax politik: - Det bliver uden IA
IA's Naaja H. Nathanielsen tager afstand fra Atassuts oplæg til et nyt skattesystem, hvor alle skal betale 30 procent og uden fradrag. - Det vil alene gavne folk der i forvejen har penge mens hovedparten af befolkningen, der lever under middelindkomstgruppen kommer til at lide endnu mere af en endnu større ulighed, mener hun.
- Jeg synes Atassuts oplæg til et nyt skattesystem er underbelyst og at partiet mangler at fortælle hvordan de mistede skatteindtægter på over 1 milliard kroner pr. år skal dækkes. Men uanset hvad, vil sådan et system helt sikkert få alvorlige konsekvenser for lavindkomstgruppen, og det går vi ikke med til, understreger Naaja H. Nathanielsen (IA)
Foto: Leiff Josefsen
Når man ser på valgkampen til Inatsisartut i sin helhed, synes at være langt imellem partiernes nye bud på hvordan man kan give borgere flere penge mellem hænderne.
Et af de nye oplæg har dog set dagens lys. Det er partiet Atassut, som er fremkommet med et forslag til et nyt skattesystem, som kaldes "flad skat - flat tax".
Partiet lægger op til at man fjerner alle fradrag og sætter skatten ned til 30 procent.
Oplægget mødes dog med en skepsis fra landets nuværende største parti, Inuit Ataqatigiit.
Naaja: Oplægget er underbelyst
IA's kandidat til Inatsisartut, Naaja H. Nathanielsen, der i flere omgange har siddet med landskassens kugleramme, har meget svært ved at se det realistiske i oplægget:
- Selvfølgelig skal man gå ind i forhandlinger med åbent sind, men man skal også være realistisk. Ser vi på Atassuts oplæg, så er den først og fremmest underbelyst. Atassut skylder os en forklaring på hvordan de har tænkt sig at dække udgifterne ved sådan en manøvre. For det drejer sig om omkring 1,2 milliarder kroner, som kommer til at mangle hvert år, og ud over det ved vi jo allerede at der er et gab på 1 milliard kroner i forbindelse med holdbarhedsproblemet, siger hun.
Men også de adskillige milliardstore renoveringsefterslæb som samfundet slås med vil ifølge Naaja H. Nathanielsen (IA) blive endnu sværere at håndtere med en landskasse der har en samlet omsætning på under 25 milliarder kroner, og hvoraf mange af disse penge er bundet til lovbundne udgifter.
"Det vil i høj grad gå ud over lavindkomstgruppen"
Naaja H. Nathanielsen (IA) tror ikke på Atassuts argument om, at man vil finde mange af pengene ved at fjerne fradragene og gøre skatteadministrationen mindre:
- Hvis du bare tager de mange fradragsmuligheder, så skal du have penge og værdier eller også banklån, og mange af disse værdier skabes ved at du har en relativ høj indkomst. Så dem der har mulighed for at benytte sig af de fradragsmuligheder, er middelklassen og opefter. Og den gruppe er bare ikke kæmpestor i Grønland, hvor over halvdelen af borgerne har en folkeskoleeksamen som det højeste uddannelse. Så ja, du vil tilgodese folk der har penge, mens det bliver endnu sværere at bekæmpe uligheden i samfundet, påpeger Nathanielsen og fortsætter:
- Med eller uden fradrag og med en skatteprocent på 30 vil alt andet lige betyde, at folk der har penge vil blive tilgodeset mens folk der er afhængige af det offentliges ydelser vil blive hårdt ramt. Hvis vi eksempelvis tager vores pensionistgrupper, vil de opleve beskæringer på grund af denne form for skatteomlægning. Oveni bliver det svært at opretholde velfærdsindsatsen, uddannelsesindsatsen og alle de indsatser der er nødvendige for at sikre et sundt, stabilt og stærkt samfund.
"Der er ikke mere at skære af"
Slutteligt pointerer Naaja H. Nathanielsen at der er skåret ind til benet, når det drejer sig om besparelser på administrationsomkostningerne:
- Vi har skåret ind til benet, og se blot hvor langt de fleste af udgifterne går til. Nemlig sundhedsvæsenet, folkeskolen, uddannelser samt sociale ydelser. Hvis vi kommer med flere sparekrav, skal vi være opmærksomme på konsekvenserne. Så nej, jeg tror ikke på at man kan indhente de mistede skatteindtægter på over en milliard og de store renoveringsefterslæb på adskillige milliarder, kun ved at spare på det offentlige udgifter. Så vi har behov for at få belyst Atassuts oplæg, for der er ganske enkelt for mange usikkerhedsfaktorer, der ikke er belyst.
